Faktatjek

Hvordan håndterer medierne selv den stigende misinformation? Hovedparten af de redaktionelle medier har taget udfordringen på sig

Hvordan håndterer medierne selv den stigende misinformation?

Hovedparten af de redaktionelle medier har taget udfordringen på sig. De er selv en del af problemet, for når misinformationen breder sig, så bliver det endnu vanskeligere at sikre sig mod den. Nyheder spredes med lynets hast, og det er næsten umuligt at sikre sig, at alle er blevet faktatjekket.

DR - Detektor

I DR har man i mange år haft en detektor-enhed, der på kryds og tværs af redaktionerne undersøger indhold for eventuel misinformation. Detektor undersøger også medier udenfor DR.

Se eksempler på emner, Detektor undersøger

TjekDet

Mediehuset og tænketanken Mandag Morgen er det redaktionelle medie, der har taget faktatjek-opgaven på sig. Mandag Morgen er gennem redaktionen TjekDet certificeret faktatjek-medie. Det vil sige, at det lever op til nogle internationale standarder om, hvordan man faktatjekker nyhedsindhold. Det sker bl.a. ved, at man benytter forskere til at gennemgå indholdet. I 2020 blev TjekDet udskilt fra Mandag Morgen.

Her kan du læse mere om TjekDets mission og arbejdsmetoder.

Læs mere

Danske faktatjekkere tager kampen op mod falske nyheder

Alle ting er ikke lige rigtigt, og ikke alle synspunkter er lige meget værd, hvis de bygger på løsagtige påstande. På TjekDet.dk arbejder journalisterne på at holde påstande fra samfundsdebatten op mod videnskab og fakta. Det er vigtigt arbejde, men det fører også til sammenstød med politikere og kritik fra konspirationsteoretikere.

Da Donald Trump for alvor trådte ind på den verdenspolitiske scene i efteråret 2016, havde han udover markante politiske holdninger også bevæbnet sig med en beskyldning, der snart skulle rettes mod alverdens kritiske medier, nemlig at de er fulde af ’fake news’.

Den amerikanske præsident har, siden han kastede sig ind i kampen om at opnå verdens mest magtfulde politiske embede, beskyldt utallige medier, journalister og forskere for at sprede falske nyheder.

Det omfattende fokus på falske nyheder skabte et behov for at finde ud af, hvad der er fup og fakta i samfundsdebatten. Og det var det, der i slutningen af 2016 førte til oprettelsen af det første egentlige danske faktatjekmedie, TjekDet.dk.

Værktøjet Google Trends kan man bruge til at undersøge, hvilke ord brugerne af søgemaskinen hyppigst søger på. Interessen for fake news eksploderede, da Donalds Trump for alvor trådte ind på den politiske scene i 2016. Begrebet har siden fyldt meget både på nettet og i den politiske debat. Foto: Opgørelse fra Google Trends.

Lad os debattere på et oplyst grundlag

Internettet og de sociale medier har ført mange forandringer med sig. Du kan bestille nye sko, mens din lærer gennemgår bøjningen af uregelmæssige tillægsord, du kan streame et afsnit af din yndlingsserie en tilfældig tirsdag aften, mens dine forældre stadig tålmodigt venter på, at vært Kåre Quist byder velkommen i TV-Avisen præcis klokken 21.00.

Men internettet betyder også, at det ikke længere kun er journalister, redaktører og de gammeldags medier, der leverer nyheder. Vi er (næsten) allesammen aktive på mindst ét socialt medie. Og det tager kun Mikkel fra 2.Y få minutter at lave en YouTube kanal, hvor han kan berette om, lige hvad der falder ham ind.

Tidligere har det været de etablerede medier, der kunne styre den offentlige debat ved at afgøre, hvilke læserbreve og dermed holdninger, der skulle videreformidles til befolkningen. Man siger, at medierne var gatekeepere for den offentlige debat. Med internettet kan alle nu komme til orde og få opmærksomhed vidt og bredt. Det betyder, at ytringsfriheden har fået frit spil. Og det er godt for vores demokrati.

Men på den anden side betyder det også, at alle og enhver kan konstruere sin egen udgave af virkeligheden, manipulere med den, og sætte falske påstande i omløb, som spreder sig med lynets hast. Det kan udfordre vores demokrati og samfundets sammenhængskraft.

Et demokrati er sårbart, hvis den politiske debat bliver fyldt med manipulation, fordrejning og misbrug af fakta. I den politiske kamp har nuancerne en tendens til at forsvinde i jagten på at fange en modstander på det forkerte ben.

TjekDet.dk’s mission er derfor at hjælpe den almindelige mediebruger med at navigere i strømmen af oplysninger, udsagn og påstande, der findes på sociale medier. Det er nødvendigt, fordi mange får nyheder fra netop sociale medier og ikke kun fra etablerede nyhedsmedier som Politiken, Berlingske, Information, DR, TV 2 med mange flere.

De sociale medier fylder dig med C-vitamin

"Hallo, vågn op, mainstream lægebehandling. Der findes allerede en behandling, der kan forhindre død af virusangreb! Det er de sikre, billige C-vitaminer!"

Præcis sådan lød indledningen til en artikel, der i marts 2020 spredte sig på Facebook, hvor omkring 9.000 brugere delte den.

Det lyder umiddelbart lovende. Men lyder det for nemt, så må alarmklokkerne gerne ringe. Budskabet er da også helt forkert. Christian Wejse fra Aarhus Universitet har forsket i vitaminer og infektioner, så han har stor videnskabelig viden om lige præcis det her emne. Og han tøver ikke med at kalde påstanden om C-vitamin for ’kvaksalveri’.

Af hjemmesiden mayday-info.dk fremgik det af en artikel, at man kunne beskytte sig mod coronavirus ved at tage C-vitamin. Det er der dog ikke noget bevis for, slår eksperter fast. Foto: Skærmbillede af opslag fra Facebook.

Alligevel blev historien om C-vitamin delt vidt og bredt både herhjemme og i adskillige andre lande. Christian Wejse oplevede sågar en patient, der virkelig havde taget rådet om C-vitamin til sig. En patient fortalte ham nemlig, at der ikke er grund til at frygte COVID-19, hvis man bare tager nok C-vitamin.

Men hvordan kan sådan en helt udokumenteret påstand pludselig suse rundt på de sociale medier? Fordi artiklen om C-vitamin dukkede op på et tidspunkt, hvor vi vidste meget lidt om den nye coronavirus, og hvor de fleste af os var på desperat udkig efter en måde at sikre os mod selv at blive ramt. Vi var usikre og frygtede det uventede.

Og selv om C-vitamin ingen effekt har på coronavirus, nåede budskabet meget bredt ud! (tjek selv udviklingen i søgninger på ’C-vitamin’ på Google Trends).

Aldis vintermedister ødelægger julen og bryder danske traditioner

En af de helt store polariserede debatter, som vi ofte må kaste os ud i, er indvandrerdebatten.

Hos den tyske discountkæde Aldi har de omdøbt deres julemedister til en vintermedister. Det påstår en facebookbruger i hvert fald, og det falder ham for brystet, at Aldi på den måde har skåret julen af den folkekære pølse. Han går til modangreb med et opslag på Facebook, hvor han kritiserer Aldi for at lave om på julen - og så opfordrer han folk til at dele opslaget med ordene “Del gerne hvis du også holder af vores traditioner”.

Flere end 11.000 mennesker har delt opslaget, som også fører til dårlige anmeldelser af og voldsom kritik mod Aldi med sig. Men der er noget galt! De mange tusinde, der har delt, har helt glemt deres kritiske sans.

Den her pølse - Aldis vintermedister fra oktober 2019 - satte i den grad gang i debatten på Facebook, hvor den tyske discountkæde blev beskyldt for at ødelægge danske juletraditioner, fordi pølsen ikke hed julepølse. Foto: Tilbudsavis fra Aldi.

Det kræver nemlig kun få klik at afsløre, at Aldi skam stadig sælger julemedister. Vi indledte researchfasen ved ganske enkelt at klikke os igennem Aldis tilbudsaviser - de ligger helt frit tilgængelige på nettet. Da vi gjorde det, viste det sig, at Aldis julemedister endda er på tilbud, samtidig med at butikken bliver beskyldt for at have sløjfet julen. Desuden fandt vi ud af, at Aldi har i alt otte forskellige slags medisterpølser. Herunder fire årstidspølser med navnene forårsmedister, sommermedister, efterårsmedister og altså den ombruste vintermedister.

Den skrupforkerte historie kunne faktatjekkes på få minutter fra en telefon. Alligevel spredte den sig hastigt på Facebook og gjorde folk vrede. Og det vidner om de sociale mediers magt: Et opslag på Facebook, der rammer en følelse eller stimulerer en boblende vrede, kan få folk til at dele falske opslag helt ukritisk.

Du skal stå på ølkassen for at blive faktatjekket

På TjekDet faktatjekker vi lidt af hvert. Vi har blandt andet set på, om man kan afsløre testikelkræft med en graviditetstest, om corona kan gemme sig under kunstige negle, om det er bedre for klimaet at tage bilen end at gå, om ny forskning viser, at kvinder er bedre til at køre bilen end mænd. Og så har vi slået fast, at gin og tonic desværre ikke er en mirakelkur mod forkølelse.

Som faktatjekker er det nemlig ikke emnet, der er afgørende for, hvilke påstande vi vælger at faktatjekke. Vi ser i stedet på, hvor udbredt påstanden er - og om den kan have indflydelse på den offentlige debat, på menneskers helbred eller på anden måde skade samfundet eller de mennesker, som støder på påstanden.

Den tidligere sanger og nu influencer Saszeline Dreyer er hverken politiker eller sundhedsekspert. Alligevel valgte vi at faktatjekke en video, hun delte med sine mere end 90.000 følgere på Instagram og Facebook. Når hun blander sig i samfundsdebatten, kan hun have indflydelse på, hvor mange der bærer mundbind i offentlig transport, og hvor mange der vil lade sig teste for corona eller vaccinere mod sygdommen. Dermed var det relevant for os at faktatjekke en influencer og tidligere popsanger.

Saszeline Dreyer er nok mest kendt som tidligere popstjerne. Hun havnede på forsiden af TjekDet.dk i september 2020. Hun delte adskillige vildledende påstande om coronavirus med sine 90.000 følgere på Instagram. Det sociale medie besluttede at lukke hendes profil. Foto: Skærmbillede fra TjekDet.dk's forside.

I videoen fremsætter Saszeline Dreyer påstande om effekten af mundbind, om præcisionen ved coronatests, sikkerheden ved vacciner og flere andre ting. I alt bliver det til seks påstande. Og for at teste påstandene måtte TjekDet hive fat i hele fem læger og forskere, der ved noget om klinisk mikrobiologi (som blandt andet dækker over blodprøver og coronatests), epidemiologi, vacciner og sygdomme blandt børn.

Saszeline Dreyer behøver kun få minutter til at optage en video med en masse forkerte - og potentielt skadelige - påstande om sundhed. Videoen kan lægges på sociale medier og herfra spredes lynhurtigt. Men for at vi kan finde ud af, om hendes påstande er sande eller falske, skal vi have fat i mindst to forskere eller eksperter, der ved noget om emnet. Og når hun endda fremsætter seks påstande i én video, ender det med at være et ganske omfattende arbejde at faktatjekke hele videoen.

Vi kan finde på at faktatjekke alle typer af påstande og alle typer af mennesker og organisationer. Men én ting kunne vi aldrig finde på at faktatjekke. Nemlig holdninger. Alle har selvfølgelig ret til deres egen holdning - og til at udbrede den i samfundet. Dem kunne vi ikke drømme om at faktatjekke.

Én påstand og to eksperter: Sådan bliver vores faktatjek til

Et færdigt faktatjek ser måske ikke ud af noget særligt. To forskere forholder sig til, om coronamedicin til køer kan helbrede mennesker. De svarer begge nej, vi sætter os ved tasterne, og vupti - så er faktatjekket færdigt.

Men helt så enkelt forholder det sig naturligvis ikke. Forud går en masse arbejde.

For det første skal vi overvåge både traditionelle og sociale medier for at få øje på påstande, der kunne være relevante at faktatjekke.

Når vi så har fundet en påstand, vi potentielt kan faktatjekke, skal vi for det andet undersøge, hvor udbredt den er. Hvor mange har eksempelvis delt den på Facebook? Det nytter jo ikke noget, at vi med vores faktatjek ender med at udbrede en falsk eller vildledende påstand endnu mere, end den allerede er.

Hvis påstanden viser sig at være tilstrækkelig udbredt, skal vi for det tredje i gang med at researche. Vi skal finde ud af, hvordan vi bliver klogere på sagen. Her kan videnskabelige rapporter, troværdige data, statistik eller forskning til tider være hjælpsomme. Andre gange kan hjælpen komme fra uventet side. For eksempel har både Aldis tilbudsavis, en syrisk flygtning og en madplan fra et udrejsecenter vist sig nyttige i jagten på fakta.

Som den fjerde opgave skal vi i mange tilfælde have fat i nogle forskere eller eksperter med viden om et specifikt emne. Her spørger vi ind til deres vurdering af påstanden - og vi spørger altid, om der mon er noget forskning, der bakker op om påstanden. Det er nemlig vigtigt, at vi ikke kun finder den dokumentation, der erklærer påstanden for falsk. Vi skal belyse påstanden fra alle tænkelige vinkler, og vi taler næsten altid med flere forskere, end du vil se i vores artikler.

Med research og interviews på plads skal vi som det femte have fat i den person eller organisation, der har fremsat påstanden. Vi giver dem altid en rimelig chance for at nå at svare, men det er langt fra altid, de har lyst. Særligt dem, der spreder usandheder på sociale medier, hører vi sjældent fra.

Det sjette led i faktatjekprocessen er at skrive artiklen. Udfordringen er her, at journalisten nu ved virkelig meget om emnet, men skal formidle det til læsere, der ikke nødvendigvis ved ret meget om emnet. En stor del af vores trafik kommer fra de sociale medier, hvor læserne typisk finder vores artikler på mobiltelefonen. Det betyder, at vi skal formidle pointer, der ofte er ret komplekse, så artiklerne både er spændende og lette at forstå.

Som det syvende og sidste skal vi offentliggøre artiklen. Her har TjekDet mange platforme - altså ikke kun vores hjemmeside. Læserne er over det hele på nettet. Og for at få vores artikler så bredt ud som muligt, skal vi ind ad mange brevsprækker. Derfor deler vi vores faktatjek på forskellige sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram og LinkedIn. Når det er gjort overvåger vi reaktionerne og den debat, vores faktatjek fører med sig. Vi skal være sikre på, at vi ikke har lavet fejl - og at læserne forstår artiklen, sådan som vi har tænkt, den skal forstås.

… og Donald Trump? Ja, ham har vi skrevet om adskillige gange. Men for det meste beskæftiger vi os med påstande, der er relevante for den offentlige debat herhjemme.

En faktatjekker skal være neutral, så husk at internettet aldrig glemmer

Kernen i arbejdet som faktatjekker er at veje andre menneskers ord på den videnskabelige vægt. Alt det arbejde vi laver tager sit helt direkte udgangspunkt i noget politikere, meningsdannere, journalister, interesseorganisationer eller ministerier har sagt eller skrevet. Det er et vilkår som faktatjekker, at man kommer til at fremstå som en slags dommer over den offentlige debat.

Det stiller store krav. Vi må ikke lave fejl eller kunne blive beskyldt for at holde med den ene eller den anden side.

På den anden side betyder det, at journalisterne på TjekDet skal være upartiske og derfor ikke bør deltage i aktiviteter, der kan sætte spørgsmålstegn ved deres troværdighed. Det nytter eksempelvis ikke noget at stå sammen med Jakob Ellemann-Jensen på sit coverbillede på Facebook og samtidig lave faktatjek af Mette Frederiksen. Det dur heller ikke at deltage i demonstrationer for lavere skat og samtidig skrive et faktatjek, der giver Liberal Alliances formand, Alex Vanopslaugh, ret i en påstand på skatteområdet. Det ødelægger vores troværdighed.

Hvis vi kommer det mindste i tvivl, skal vi derfor snakke med vores redaktør. I sidste ende er det ham eller hende, der bestemmer, om den enkelte journalist bør holde sig fra at faktatjekke bestemte emner.

Det kan lyde lidt strengt, men husk på, at den vigtigste valuta som journalister og faktatjekkere er vores troværdighed. Hvis vi ikke værner om den, vil vores læsere til sidst ikke stole på os længere. Og så gør vores faktatjek ikke nogen gavn for den offentlige debat, vi er sat i verden for at ‘holde på faktasporet’.

Og det sker ofte for journalister, at nogen bliver så sure på et faktatjek, at de sætter sig ned og gennemtrawler internettet for oplysninger, der kan kompromittere journalistens arbejde. Har journalisten mon skrevet noget, delt noget, sagt noget en gang, som kan misforstås eller blive misbrugt til at skade journalisten, så er det ikke sjældent, at han eller hun bliver kastet ud i en shitstorm på de sociale medier. Selv om det er uberettigede anklager, så er det svært at stoppe en shitstorm. Endnu en grund til at have dette råd i baghovedet:

Tænk før du deler!

Af Thomas Hedin ansv chefredaktør og Rasmus Kerrn-Jespersen, journalist 

Videnskab.dk

Videnskab.dk er en anden organisation, der arbejder målrettet for at løfte informations- og vidensniveauet i medierne og bekæmpe misinformation.

Videnskab.dk er forankret i Danmarks Medie- og Journalistuddannelse i Aarhus.

Læs organisationens Manifest: 5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning.

Samvirke

Samvirke er et blad om forbrug og sundhed. Det ejes af kooperationen Coop, der bl.a. driver supermarkederne Brugsen, Kvickly og Fakta. Hvordan sikrer redaktionen af Samvirke uafhængighed fra sin ejer. Det har vi spurgt chefredaktøren og redaktionschefen om.

Læs mere

Samvirke: Mediet til den nysgerrige forbruger

Samvirke er et medie, som har eksisteret siden 1928. Det er i dag Danmarks største magasin med over 1,1 million læsere, og det udgives af andelsselskabet Coop, som bl.a. ejer supermarkedskæderne SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Fakta, Irma, Kvickly og Coop365.

Det er så stor en virksomhed med så mange ansatte, at hver tiende dansker på et tidspunkt har arbejdet i Coop, og mange unge får deres første job i Coop.

Samvirkes mission

Samvirke er et medlemsmagasin for Coop, der er en forening, som man kan melde sig ind i. Så kan man få rabatter og bonus, men også indflydelse på, hvordan Coop udvikler sig, hvis man stiller op til et bestyrelsesvalg i Coop.

Samvirkes mission går helt tilbage til rødderne, fra da Coop blev dannet i 1866 og satte sig for at samle og oplyse forbrugerne hen mod en bæredygtig samfundsudvikling. Dengang var der ikke så mange regler for, hvad producenterne skulle oplyse om deres varer, og rettighederne for forbrugerne var små.

Samvirke kom først til nogle år senere, men har siden da været et magasin, der klæder forbrugerne på og hjælper med de små og store spørgsmål i hverdagen. I starten var der mange tips til husmødrene, som stod alene for husholdningen, mens mændene passede deres job. Men som tiderne skiftede, ændrede Samvirke sig også og det ses tydeligt, når man ser Samvirkes ændrede udtryk fra årti til årti.

Her kan du finde et e-arkiv over alle numre af Samvirke.

I dag skriver Samvirke om forbrug, mad og sundhed/mennesker, og henvender sig til den nysgerrige forbruger. Mediet undersøger og har undersøgt nærmest alt, og slår man i dag op på samvirke.dk kan man både få hjælp til at få den sure lugt ud af gummiskoene, til at samle mad i skoven, eller man kan finde idéer til aftensmaden.

I magasinet kan du møde nørder, der forsker i fremtidens løsninger, du kan få svar på hverdagsproblemer i køkkenet, lære at kende forskel på rodfrugterne og få grønne råd til at bruge i hverdagen.

I magasinet sætter Samvirke også store ting til debat og drøfter fx, om klimaet har godt af, at mange af os mærker en klimaangst, om vi skal se på fedme som dejlige deller eller usund overvægt, og om vi bruger nok emballage. Artiklerne må meget gerne overraske og give anledning til snak og debat - både hjemme i familien og i andre medier.

Samvirke er udgivet af andelsforeningen Coop, som ejer den store detailforretning Coop Danmark, og magasinet er en gratis medlemsfordel for de 1,8 million medlemmer af Coop. Derfor kan alle Coops medlemmer hente magasinet gratis i en af de ca. 1.100 butikker, og det er en helt unik måde at distribuere så stort et magasin på.

Samvirke arbejder uafhængigt af forretningen. Det betyder, at direktøren i Coop Danmark fx ikke kan bestemme, hvad der skal stå i Samvirke – det afgør redaktionen, som har til huse i foreningen Coop. Samvirke skriver også om, hvad der foregår i Coop: har der været valg til landsrådet, er der frivillige i Coop, der har gjort en stor forskel i lokalsamfundet eller er der nye spændende varer på hylderne, kan man læse om det i magasinet.

Redaktionsprincipper for Samvirke

Magasinet er bygget op af en række faste skabeloner, som ændres ca. hvert tredje år. Der er altid et tema, som er den bærende historie i bladet, og en række faste artikelformater, og så er der notestof, opskrifter og brevkasse.

Er der kommet ny viden om klimaets tilstand, er der tegn på, at vi danskere har ændret forbrugsvaner eller får børn senere, så kan det blive til en artikel i Samvirke.

Samvirke skriver sjældent om kendte og om politik, men har fokus på at være vedkommende i hverdagen og vil gerne hjælpe læseren ved at perspektivere og handlingsanvise. Det skal være nemt at læse Samvirke, for det er til læsernes frirum i hverdagen.

”Te i koppen, katten på skødet og Samvirke i hænderne” som en læser sagde om, hvordan hun bedst kunne lide at læse bladet.

Læserne er meget forskellige, fordi de er så mange, så her kan man tale om en bred målgruppe. Der er dog flere kvinder end mænd, der læser Samvirke, og de fleste er over 35. Mange af dem bor i hus, de har en god indtægt, og de fleste bor udenfor hovedstadsområdet.

Samvirke vil dog gerne have flere yngre læsere og møder mange af dem på bl.a. Instagram og YouTube, hvor man kan følge mediets færden.

Podcasts hører også de yngre generationer til, og med to podcastserier forsøger Samvirke at nå ud til nye modtagere via den lyd, mange unge næsten altid har i ørerne.

Podcasten 'Med mad i munden' tager lytteren med på en fascinerende rejse i madens verden, uanset om den foregår hos en stjernekok, en økonoma på et hospice, hos en tarmforsker eller en kropsaktivist. Mad er omdrejningspunktet for mange af livets vigtigste begivenheder.

Faktatjek

For et medie som Samvirke er det helt afgørende, at læserne stoler på det, der står i bladet eller artiklen – ellers vil de droppe det. Troværdigheden sikrer journalisten først og fremmest ved at forholde sig kritisk til det emne, han eller hun beskriver.

Holder kilden og vinklen, kan man regne med oplysningerne, har interviewpersonen en grund til at lyve, eller er der andre perspektiver på historien? Der vil ofte være både tilhængere og modstandere af en vinkel i en artikel, begge sider skal høres, så journalisten kan nuancere sin artikel.

Alle kilder skal behandles kritisk både dem med lange titler og de almindelige hverdagsdanskere. En forsker kan sidde med viden, som er interessant for Samvirkes journalist, men hvem har betalt for hans forskning, er han tilknyttet en interesseorganisation, hvor meget data er der under forskningen osv.? Den type kritiske spørgsmål skal journalisten forsøge at finde svar på.  Selvom der er tale om forskning, kan der godt være andre forskningsresultater, der viser noget andet, så det er vigtigt, at journalisten er grundig i sin research, og altid lader tvivlen få plads – eksempelvis i form af en kilde, der udfordrer artiklens vinkel

På de længere artikler vil der altid være flere kilder, og selvom man kun kan se en kilde i en artikel, vil journalisten ofte have talt med flere.

Læserne kan også have ret

Med over 1 million læsere og brugere af Samvirkes medier modtager redaktionen ofte facebookbeskeder, mails og opringninger fra læserne, der er uenige i artiklernes indhold. Redaktionen lytter til kritikken, men også i den sammenhæng er det vigtigt at være kritisk. Hvor har læseren sin viden fra? Der kan sagtens være tilfælde, hvor redaktionen har overset detaljer, som måske burde have været til stede, så kan en opfølgende artikel nuancerer, eller artiklen kan udbygges, hvis det er en webartikel. Andre gange er kritikken en privat erfaring, der er anderledes end det, Samvirke har beskrevet. Hvis Samvirke skriver, at det kan være problematisk, at mange vælger vaccinationer fra, får vi henvendelser fra forældre, der mener at have oplevet problemer med vaccinationer. Begge dele kan jo godt være sande historier, men artiklens vinkel skal underbygges af den solide fakta og ikke blot af undtagelsen.

Sundhedsstoffet er ofte der, hvor læserne/brugerne har erfaringer fra egen krop eller har læst ’noget andet’ på sociale medier. Udover reaktioner på vacciner-artikler har redaktionen oplevet en del reaktioner, når artikler har beskrevet emner som 5G-stråling, sødemidler, tilsætningsstoffer, e-cigaretter og D-vitaminer.

En god journalist går også i dybden med de informationer, som vi tager for givet, og er bredt enige om er sande. I disse år diskuterer vi meget, om emballagen og især plastik bliver brugt alt for meget. Derfor er der en forståelig modvilje mod plastik, men som emballage giver det stadig god mening at bruge plastik, fordi det kan forhindre madspild. som er et større ressourceproblem end plastikemballagen. Derfor skrev Samvirke denne historie:

På den måde skal et medie også udfordre de vedtagne sandheder og forsøge at nuancere vores fælles viden.

Egne analyser

På Samvirke arbejder journalisterne med faste stofområder. Det vil sige, at journalisterne opbygger en stor viden indenfor henholdsvis mad, forbrug og sundhed. De kender til den forskning, den lovgivning og de tendenser, der findes på deres stofområde – eller også ved de, hvor de kan finde lødige informationer.

Samvirke har et tæt samarbejde med Coop Analyse, der kan foretage undersøgelser hos et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Det vil sige, at journalisterne på den måde kan undersøge danskernes holdning til sprøjtemidler, emballage og slik – men også spørge til konkrete handlinger, hvornår har du sidst spist chokolade, hvor mange plasticposer bruger du om ugen, og har du økologisk mælk i køleskabet? Valide data af den slags indgår ofte i Samvirkes journalistik.

Af chefredaktør Maiken Riis Friberg og redaktionschef Pia Thorsen Jacobsen

Opgave

Tjekdet.dk er Danmarks første faktatjek-medie. Læs redaktionens artikel.
-Gør rede for, hvad der er TjekDets mission?
-Hvilken slags indhold spredes hurtigt på de sociale medier? Hvad appellerer det til hos brugerne?
-Hvilke emner er vigtige for TjekDet at undersøge?
-Hvorfor vil TjekDet ikke tjekke holdninger? Begrund hvorfor!
-Hvilke krav stiller TjekDet til medarbejderne? Begrund hvorfor!

Opgave

Videnskab.dk formidler aktuel forskning. Det sker med udgangspunkt i deres Manifest.
-Gør rede for Manifestets fem punkter. Sammenfat hvert punkt i 3-5 stikord.
-Diskuter forskellene mellem forskningsbaseret viden og personlig erfaring.

Opgave

Samvirke er et såkaldt redaktionelt medie. Bladet er forpligtet på at bringe væsentlige og faktuelt korrekte artikler om primært forbrug og sundhed.
-Gør rede for, hvad der er Samvirkes mission. Hvem er bladets læsere?
-Hvordan tjekker redaktionen fakta i de artikler, der skrives?

Opgave

Sammenlign TjekDet, Videnskab.dk og Samvirke.
-Hvilke fællestræk har de tre medier i måden at faktatjekke indhold på?