Akademia

Akademia omfatter de discipliner, der er nødvendige for god forskning

Hvad er et godt forskningsresultat? Det er et resultat, der bringer ny viden til et emne ad veje, der er verificerbare, så andre kan nå til samme resultat. Den videnskabsteoretiske rejse skal være gennemlyst og testes hele vejen. Andre forskere skal kunne nå frem til samme resultat ved at benytte de samme kilder og data. Så kan der dannes evidens.

Forskningen skal forholde sig til eksisterende viden om emnet, eksplicit fremlægge sin epistemologi, dvs. den videnskabsteori, forskningen bygger på, sin metodologi og sine metoder, dvs. hvordan empiri og teoridannelse er foretaget. Enhver forskning har som mål at erstatte myter, fordomme, tavs viden og ikke-viden med verificeret viden og erkendelse.

Enhver forskning begynder med en undren: Hvordan kan det være, at…? Kan det virkelig passe, at…?

I Forskningsdesign er det muligt at følge forskningsvejen fra undren til svaret på sin undren.

Alt dette hører ind under begrebet akademia.

Problemformulering

Problemformuleringen rummer ofte to led: ”da vi kan konstatere, at…hvorfor så…? Det vil sige en faktuel del og en hypotetisk del. Den formuleres som et spørgsmål. Den har indbygget en række underspørgsmål, der kommer til at udgøre forskerens arbejdsfelt.

Problemformuleringen er alfa og omega i et godt studie. Linda Greve gennemgår ved tavlen, hvordan en god problemformulering er bygget op i tre faser: Med udgangspunkt i x vil jeg undersøge y for bedre at forstå z.

Læs mere

Problemformulering 1

Udledningen af drivhusgasser i Danmark stiger fortsat til trods for politikernes ønsker om at begrænse den. Studiet skal afdække, hvorvidt andre politiske beslutninger, der bl.a. skal stimulere det private forbrug, modarbejder ønsket om at begrænse udledningen af drivhusgasser.

Underspørgsmål til problemformulering

Hvordan måler vi drivhusgasserne?

Hvilken periode vil vi afgrænse?

Hvad siger politikerne?

Hvordan virker de politiske beslutninger i forhold til begrænsningen af drivhusgasser?

Er der politiske beslutninger, der øger udledningen?

Problemformulering 2

En voksende gruppe af forældre ønsker ikke, at deres barn skal vaccineres mod visse alvorlige sygdomme. De anser, at vaccinen i sig selv udgør en sundhedsrisiko. Studiet skal afdække, hvordan det er lykkedes at stemme op mod sundhedsstyrelsens anbefalinger i kraft af 'natur-argumentet'.

Underspørgsmål til problemformulering

Hvilke argumenter for vacciner fremfører Sundhedsstyrelsen?

Hvilke data har vi om antallet af børnevacciner over fx 10 år?

Hvilke data har vi om udbredelsen af alvorlige, smitsomme børnesygdomme over samme periode?

Hvad siger vaccineskeptikerne selv?

Litteratur og referencer

Litteraturlister og litteraturhenvisninger er obligatoriske i enhver forskning. De skal danne belæg og rygdækning. Når man henviser til eksisterende forskning, viser man, på hvilket vidensgrundlag man arbejder.

Læs mere

Ingen forskning foregår i et uoplyst rum. Al forskning er en videreførelse af eksisterende forskning, som den enten forbedrer eller dementerer, jf. Karl Poppers kritiske rationalisme.

Den anvendte litteratur fremgår på to måder i afhandlingen. Den kan omtales i selve afhandlingens diskurs i en løbende dialog med forskeren, og den fremgår af litteraturlisten til sidst.

Litteraturlisten er læserens adgang til at orientere sig i det forskningsfelt, som forskeren skriver sig ind i. Der kan være tale om bøger og artikler i anerkendte videnskabelige periodika, der dermed har opnået peer-review, dvs. andre forskeres godkendelse. Nogle af titlerne kan også være såkaldte papers, dvs. afhandlinger i skitseform, der cirkulerer i forskningsmiljøet inden den færdige udgave.

Bøgerne kan være selvstændige udgivelser og rapporter, men også antologier, hvor flere forskere bidrager med kapitler til bogens forskningsemne. 

Derudover skal litteraturlisten rumme de primære tekster af ikke-videnskabelig karakter, der som empiri indgår i forskningen.

Forfatter, udgivelsesår, titel, forlag og/eller sted angives i en alfabetisk rækkefølge:

Hjarvard, Stig (2003), Det selskabelige samfund. Essays om medier mellem mennesker, Samfundslitteratur

Esmann, Frank, red. (2002), Nyhedskriterier i det 21. århundrede, DR Multimedie

Lund, Anker Brink (2002), Fra nyheder til her- og derheder, in: Esmann, Frank, red. (2002), Nyhedskriterier i det 21. århundrede, DR Multimedie

BT den 24. jan. 2019: Mads Brandsen: https://www.bt.dk/politik/thulesen-dahl-langer-haardt-ud-efter-noa-redington-han-er-den-mest-elitaere, hentet ned den 16.december 2019.

Referencer til litteratur i afhandlingen skal indgå, når forskeren i sin fremstilling støtter sig til eller diskuterer med anden forskning. Referencen angives med forfatter og årstal efter omtalen eller som fodnote.

Nyhedskriteriet har ændret sig med fremkomsten af de nye medier. Nu er væsentlighedskriteriet bestemt af, hvor tæt i geografisk og kulturel forstand nyheden er på læseren (Lund, 2002).  

Brug af citater

Ingen forskning uden brug af eksisterende forskning. Den afgørende disciplin i akademia er, at forskeren løbende henviser til eksisterende forskning.

Læs mere

Henvisning til eksisterende forskning kan ske på flere måder. Man kan citere direkte eller indirekte. Ved indirekte citering er det vigtigt for redeligheden, at forskeren laver en reference med angivelse af (forfatter, årstal).

Direkte citat anvendes, når formuleringerne i den eksisterende forskning er vigtige. Citatet kan indgå i selve brødteksten, hvis det er kort med reference, eller det kan fremhæves med linjespring før og efter.

I begge tilfælde skal der anvendes ”citationstegn”.

Brug af citater indgår som belæg og rygdækning i den videnskabelige fremstilling.

Indsamling af empiri

Det meste forskning bygger på empiri. Empiri er indsamlede data fra virkeligheden. Spørgsmålet er så, hvordan man afgrænser sin empiri, indsamler den, identificerer den og behandler den?

Læs mere

Empiri kan være alle elementer, der findes, og som kan belyse en problemformulering. For den medicinske forsker er bakterier dyrket i et vækstorgan empiri, for den samfundsvidenskabelige forsker er køn, alder, uddannelse, bopæl i forbindelse med et valg empiri. For litteraturforskeren er den litterære tekst empiri.

Indsamling af empiri kræver med andre ord nogle metodiske overvejelser forinden. Hvad skal med? Skal der indsamles kontrapunktisk empiri (fx bakterier dyrket på anden måde)? Hvilke udtalelser eller nyhedsartikler skal udvælges til analyse, så problemformuleringen kan indfries uden at andre kan kritisere, at man har udvalgt selektivt?

Danmarks Statistik rummer data om næsten hvad som helst i det danske samfund. Folketinget ligger inde med forhandlinger i udvalg og i folketingssal. På de store erhvervssites, sites for arbejdsmarkedets parter og for interesseorganisationer kan man ligeledes finde statistisk materiale.

Når det drejer sig om selv at skabe sin empiri kan det gøres på flere måder:

Kvantitative spørgeskemaer og interviews, hvor en bestemt gruppe defineres på forhånd. Et repræsentativt udvalg interviewes, oftest via en digital survey. Alle får de samme spørgsmål, der er formet på en måde, så de kan bearbejdes efterfølgende. Svarene udkommer som statistisk materiale.

Kvalitative spørgeskemaer og interviews, hvor en gruppe interviewes efter en nøje planlagt metode. Svarene vil ikke være entydige (ikke ja/nej/ved ikke), men derimod i en form, der kan give anledning til analyse.

Samtalen mellem den enkelte og forskeren er ofte semistruktureret. Det vil sige, at forskeren på forhånd har forberedt en række spørgsmål, men svarene kan føre til opfølgende spørgsmål eller spørgsmål i en helt ny retning.

Fokusgruppe interviews ligner de kvalitative interviews. Forskeren har sammensat et lille hold af personer, der deler interesse for, men ikke nødvendigvis holdning til et bestemt emne. Samtalens dynamik opstår i gruppen mellem deltagerne, hvor forskeren i højere grad indtager en observerende rolle.

Bearbejdning af empiri vil først og fremmest bestå i en transskription af det, der er blevet sagt til mikrofon. Forskeren registrerer, hvad der er blevet sagt, men kan selvfølgelig ikke registrere, hvordan det er blevet sagt.

Det betyder, at der i transskriptionen vil være en del indholdstab, som forskeren skal forholde sig til. I transskriptionen kan indgå kommunikationslyde (øh, hmm osv.), der ikke er bærer af indhold, men som karakteriserer den talende.

Akademiske genrer

Der er forskellige traditioner for, hvordan forskningsafhandlingen skal formes, når man opsøger de forskellige vidensfakulteter: det naturvidenskabelige, det samfundsvidenskabelige, det sundhedsvidenskabelige og det humanistiske fakultet.

Læs mere

Taksonomiske hierarkier

Taksonomier angiver, hvad man gør med sin tekst. Enhver tekst kan betragtes som en sproghandling, der anviser læseren til at tilegne sig stoffet på en bestemt måde.

Den videnskabsteoretiske rejse er den samme, men opfattelsen af empiri varierer. De taksonomiske hierarkier er de samme, men omfanget af dem varierer.

I en videnskabelig afhandling – kort eller lang – indgår overordnet tre taksonomier:

- Beskrivelse
- Analyse
- Diskussion

Der er et hierarkisk forhold mellem dem. Vi kan ikke bytte om på dem, og fx indlede en afhandling med en analyse, for vi ved ikke, hvad der analyseres.

Beskrivelsen indeholder en så objektiv gengivelse af emnet som muligt. Den er samtidig struktureret på en måde, så emnet fremstår klarere end et referat eller fotos af samme emne.

Beskrivelsen består af ord, men også af indsamlede data i form af interviews og statistik. Den kan rumme et tidsforløb – et emne over tid – og det vil fremgå af brugen af temporale forbindere. Beskrivelsen kan også udfolde emnet i en strukturel og hierarkisk form – og det vil fremgå af brugen af kausale forbindere.

I beskrivelsen indgår også overvejelser om metodevalg og anvendelig teori. I dette afsnit vil det være naturligt at benytte pronomenet 'jeg', da det netop vedrører forskerens overvejelser og dispositioner.

Analysen

At analysere vil sige, at man skiller elementerne i en helhed ad for derefter at begrunde, hvordan de hænger sammen. Analysen undersøger det beskrevne emne. Hvordan kan sammenhænge mellem de enkelte elementer begrundes? Hvad er årsag og virkning?

Analysen er en argumenterende tekstdel. Den fører bevis for påstande ved at finde belæg i emnets data. Den er afhængig af den forskningstradition, forskningen indgår i.

I den humanistiske forskningstradition er emnet som regel i sig selv en tekst, der rummer påstande og åbne udsagn (fiktion, fx).

I den samfundsvidenskabelige forskningstradition kan emnet være studiet af social adfærd, hvilket kræver en række kategorier at arbejde ud fra: køn, alder, uddannelse etc., kapitalformer (Bourdieu) og vælgertyper.

I de naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige forskningstraditioner er emnerne som regel indsamlede data (fra den uorganiske og organiske natur), der behandles systematisk og ud fra en eller flere teorier.

I dette afsnit skal man undgå pronomenet 'jeg', da analysen netop skal adskille det undersøgte fra undersøgeren.

Diskussionen

Diskussionen er undersøgelsens facit. Hvad består forskningsresultatet i? Hvad er konklusionen? Hvordan forholder den sig til problemformuleringen?

Diskussionen skal dog ikke kun pege på resultatet. Den skal også så tvivl om resultatet. Hvori er begrænsningerne i undersøgelsen? Fik den alle kilder og data med? Hvad siger anden forskning om samme emne? Den skal med andre ord gendrive egne resultater.

Endelig skal diskussionen pege på felter til videre forskning om emnet.