Klimadiskurs

Kampen om klimadagsordenen

’Klimatosser’ blev af Dansk Sprognævn udpeget som årets ord i 2019. Ved Dansk Folkepartis valgfest den 29. maj 2019 i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget holdt Pia Kjærsgaard en tale, hvor hun for første gang brugte ordet ’klimatosser’ om de mennesker, der mener, at der skal handling til her og nu for at bremse klimaændringerne – og som åbenbart havde erobret den politiske dagsorden op til valget.

Klimadebatten er præget af stærke udmeldinger fra både fagfolk og aktive borgere. Det er en stærk markering af, at den demokratiske debat fungerer på alle medieplatforme.

Hvordan italesættes debatten? Den svenske aktivist Greta Thunberg bruger følelser og samvittighed som belæg, Bjørn Lomborg cost-benefit analyse – hvad kan betale sig? – og i et indlæg i fagbladet Ingeniøren i april 2019 udtaler den grønlandske energiminister, at han ”ikke tror på global opvarmning”. Kan man tro på det?

Jesper Theilgaard, meteorolog og klimaformidler, gennemgår forskellige teorier om klimaforandringer. Teorierne danner udgangspunkt for forskellige diskurser i den klimapolitiske debat.

Bo Møllesøe Vinther, der forsker i Grønlands indlandsis og klimaforandringer, forstår godt, at der anvendes følelser i klimadebatten. Han mener ikke, at klimaaktivisten Greta Thunberg siger noget forkert om klimaets tilstand.

En vedvarende konflikt i klimadebatten er, hvorvidt klimaændringerne er menneskeskabte eller naturlige. Bo Møllesøe Vinther redegør for de to ækvivalenskæder i de to synspunkter.