Alternativ behandling

En stor del af befolkningen vælger det etablerede system fra til fordel for det alternative. Er det et problem?

Begrebet alternativ behandling dækker over behandlingsformer, der afviger fra de behandlingsformer, der er godkendte af sundhedsmyndighederne. Sundhedsmyndighederne godkender kun behandlingsformer, der bygger på videnskabelig forskning og evidens.

Alternativ behandling dækker en bred vifte af behandlingsformer. De kan fx bygge på religiøs overbevisning, tradition og ideen om overnaturlige kræfter, der ikke kan beskrives i den naturvidenskabelige diskurs. Ofte understøttes troen på en alternativ behandling på en grundlæggende mistillid til det normale sundhedssystem. Et tilbagevendende eksempel er troen på, at man kan helbrede cancer ved tankens kraft.

Alternative behandlingsformer kan være tillokkende for personer med sygdomme, som den videnskabeligt baserede lægevidenskab ikke har kunnet behandle. De kan tilbyde forenklede forklaringer på en sygdomstilstand. De mangler dog en faglig begrundelse, der har udgangspunkt i biologiske og biokemiske forklaringer.

Der er stor forskel i effekterne af alternative behandlinger. Nogle er uskadelige, nogle har en effekt, mens andre kan gå på tværs af en gængs behandlingsform og ødelægge effekten af denne.   

Alternativ behandling er et bredt felt, der er mange grunde til, at man søger alternativ behandling. Videnskaben er træg og gennemsnitlig. For mange kan udgangspunktet være en grundlæggende autoritetsmistro parret med en oplevelse af, at det alternative "smager mig" - uden at effekten af behandlingen er påvist videnskabeligt. Et godt eksempel er sellerijuice-kuren. Grøntsager er altid godt og positivt, men der er intet videnskabeligt bevis for, at netop den kur fremmer sundheden mere end andet, understreger Anders Nedergaard.