Forskeren bedriver videnskab, men overvejer samtidig måden, han eller hun gør det på. Giver det et retvisende og pålideligt resultat af forskningen? Kan forskningen danne grundlag for oplysning, fordi den rummer almengyldige udsagn om sit emne?
Videnskabsteori har afsæt i erkendelsesteorien, og det kan til tider være vanskeligt at afgøre, hvad der er hvad. En tommelfingerregel er, at erkendelsesteorien beskæftiger sig med selve grundlaget for at blive klogere på omverdenen, mens videnskabsteorien tager udgangspunkt i, at vi kan blive klogere på omverdenen, men der er forskellige måder at blive det på.
Den videnskabsteoretiske rejse foregår via fire stationer: erkendelsesgrundlaget (ontologien), videnskabssynet (epistemologien), metodeovervejelser (metodologien) og metodeanvendelsen. Linda Greve fortæller herom.
DOKUMENTATION, EVIDENS OG BEVIS
Forskere arbejder med bl.a. tre begreber, der er afgørende momenter i et videnskabeligt arbejde: Dokumentation, evidens og bevis.
Læs mere
Der skal foreligge en eller anden form for dokumentation. Det vil sige, at det materiale, som forskeren arbejder med, skal forefindes i en form, der gør det 'synligt', fx besvarelser af spørgeskemaundersøgelser, målinger af havtemperaturer over tid og politikeres udsagn på Twitter.
Evidens er knyttet til forskningsresultatet. Evidens betyder ’sandsynlighed’. Der er evidens, hvis man kan konkludere, at havtemperaturer stiger pga. øget udledning af CO2, at pågældende politiker har ret i sin påstand, og at svarere af spørgeskemaet peger på et bestemt behov.
Beviset er det endelige argument, fordi der er en konstateret sammenhæng mellem forskningens antagelse og dens resultat.
Hvad enten der er tale om evidens eller bevis i en forskning, er der tradition for, at mindst to forskningsprojekter om det samme, skal pege på de samme konklusioner. En stor del af forskningen tager derfor udgangspunkt i eksisterende forskning for at finde fejl eller for at forbedre resultaterne.
Videnskabssamfundet er et internationalt samfund styret af god videnskabelig praksis, udvekslinger og fagfællevurderinger (peer review). Det går på tværs af de forskellige videnskabsteoretiske retninger, som kort skal præsenteres her.
EMPIRISME
Empiri betyder ’erfaring’ efter det græske ord ’empeiria’. Vi ved det, vi erfarer, dvs. det vi sanser. Som videnskabsteori bygger empirismen på, at vi kun kan opnå viden ud af det, vi opfatter gennem vores sanser.
Læs mere
Det er især den franske naturforsker August Comte (1798-1857), der har skabt grundlaget for empirismen og forskning, der bygger på empiri. Hans synspunkt var kategorisk. Det, du ikke kan sanse, kan du ikke vide noget om. Han overførte sine naturvidenskabelige iagttagelser til samfundslivet og blev på den måde grundlæggeren af den moderne sociologi, der bygger sine viden på sociologiske målbare data som indkomst, boligform, køn og uddannelse.
Forskerens opgave er at behandle sine indsamlede data på en måde, så de i forskellige kombinationer kan give et objektivt svar. Comte ville med sine forskningsmetode imødegå alle religiøse og mytologiske forklaringer.
En særlig radikal udgave af empirismen er positivismen, der alene beskæftiger sig med eksakte kendsgerninger, der kan måles og vejes.
I den moderne videnskabs brug af Comtes empirisme – empiribaseret forskning – er data forstået i et bredere felt end positivismens eksakte. Her kan empiri også omfatte sproglige udtryk og talværdier i statistiske opstillinger.
Moderne empiri omfatter derfor også kvantitative og kvalitative interviews, antropologiske feltstudier og statistiske materialer.
- En empirisk tilgang til klimaforandringer og Grønland kan være, at ved at sammenligne årlige målinger af omfanget af smeltevand fra indlandsisen kan vi konkludere, at klimaforandringerne øges år efter år.
RATIONALISME
Empirismens modsætningen er rationalismen. Rationalisme bygger på viden, der alene er skabt gennem fornuften i form af logisk tænkning, deduktion og analyse. Sanserne kan jo bedrage.
Læs mere
Rationalismen kan betragtes i en absolut form. Sansningen kan nemlig forstyrre den logiske tankegang. Sansninger er i sidste ende personlige, mens fornuften, der bygger på logiske følgeslutninger, repræsenterer noget fælles menneskeligt. En person kan opleve vejret som køligt, mens en anden kan opleve det som lunt. Deres oplevelser bunder i deres forskellige forudsætninger. En rationalistisk tilgang vil fastslå, at det kølige vejr kan opleves af en person, der kommer fra varmere himmelstrøg, mens det lune vejr kan opleves af en person, der kommer fra nordligere himmelstrøg. På den måde giver den rationalistiske tankegang en logisk forklaring på sanselige fænomener.
Men oftest optræder rationalismen sammen med en eller anden form for empirisme. Rene sansninger fører ikke til indsigt, mens sansninger, som fornuften bearbejder efter regler, kan føre til indsigt. Det er den position, der er bærende i erkendelsesteorien fra Aristoteles over Immanuel Kant til Karl Popper.
- En rationel tilgang til klimaforandringer og Grønland kan være, at da vi ved, at de globale temperaturer stiger på grund af den øgede globale CO2 udledning, så vil vi kunne konstatere, at indlandsisen efterhånden vil smelte i et accelererende tempo. Det bygger vi på vores viden om varmebølgers virkning
KRITISK RATIONALISME
Den kritiske rationalisme er en slags metavidenskab, der beskæftiger sig med betingelserne for overhovedet at vide noget med sikkerhed. Udgangspunktet er den rationalistiske forskningstradition, der hævder, at vi kan erkende almengyldige sandheder om virkeligheden, men, hævder den kritiske rationalisme, vi kan aldrig være sikre på, at vi dermed kender den endegyldige sandhed.
Læs mere
Den østrigske videnskabsfilosof Karl Popper (1902-1994) er fadder til den kritiske rationalisme. Hans inspiration til at opfatte videnskabelige sandheder som midlertidige, skyldtes bl.a. Albert Einsteins formulering af relativitetsteorien i begyndelsen af det 20. århundrede.
Relativitetsteorien gjorde op med afgørende principper i den klassiske fysik om fx tyngdekraft, rum og tid. I Einsteins undersøgelser står de tre elementer i forhold til hinanden. På den måde ophæver relativitetsteorien sandhedsværdien i den klassiske fysik.
Popper påstod, at selvom forskeren i sin forskning får bekræftet sine hypoteser, har han eller hun ingen sikkerhed for, at forskningen er sand. I forskningen vil der altid indgå blinde punkter og tilfældigheder. Ingen teorier kan være fuldstændige, men det er gennem løbende forbedringer, at teorien nærmer sig en sandhed.
Den kritiske rationalismes opgave er derfor at falsificere gældende forskningsresultater, afdække deres mangler for på den måde at sikre den aktuelle viden en større grad af sandhed. Den kritiske rationalisme har ingen forestilling om en endelig sandhed, som forskning efterhånden vil afdække. Opgaven for forskningen er derimod hele tiden at forbedre de resultater, der foreligger ved brug af metavidenskabelig logik.
- En kritisk rationalistisk tilgang til klimaforandringer og Grønland kan være at underlægge de mest betydningsfulde videnskabelige undersøgelser af den globale opvarmning og klimaændringer i bl.a. Grønland en nærmere undersøgelse for at afdække eventuelle falsificeringer.
HERMENEUTIK
Hermeneutik betyder ’læren om at fortolke’ efter græsk. Den hermeneutiske metode anvendes især inden for de samfundsfaglige og humane videnskaber. Kunst og litteratur og social deltagelse er ikke entydige og eksakte udsagn, hvorom der kan udledes en almen viden, som drejede det sig om et studie af fordøjelsesprocessen.
Læs mere
Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer anses som grundlæggeren af den moderne hermeneutik sammen med den franske filosof Paul Recoeur. Hermeneutikken stiller spørgsmålet, hvordan kan vi forstå fænomener, der ikke kan indkredses i kraft af deres objektivitet, og alligevel sige noget sandt om dem?
Nøglebegrebet er den hermeneutiske spiral. Vores forståelse vokser i takt med, at vi involverer os mere og mere i det emne, vi forsker i. Tankegangen kan bedst illustreres, når vi læser en tyk roman. Vi læser den for oplevelsens skyld, og det sker, at vi til sidst forstår den. Vores læsning er hele tiden indrettet efter, at alle de spor i romanen, alle de sidehandlinger og karakterer, til sidst skal danne en helhed. I hermeneutikken kaldes det for en horisont.
Under læsningen etablerer vi denne horisont, og i takt med at handlingen bringer nye tekstsegmenter og temaer, justerer vi løbende på denne horisont. I vores hermeneutiske læsning er vi med andre ord hele tiden i forhandling med vores opfattelse af meningen med det hele.
Den hermeneutiske cirkel er en stadig, cirkulær forhandling mellem subjekt og objekt, mellem forskeren/fortolkeren og emnet.
Indenfor samfundsvidenskaberne optræder hermeneutikken, når fx forskellige data om social mobilitet, fx i statistikker, skal forstås i sammenhæng med, at social mobilitet er knyttet til subjektive individer.
- En hermeneutisk tilgang til klimaforandringer og Grønland kan være, at vi ved at læse om og lytte til lokale fiskeres og fangeres liv og hverdag kan opnå en forståelse for, hvordan deres livsbetingelser har ændret sig sammenlignet med deres forfædre, så vidt deres liv er dokumenteret, og at disse ændringer sandsynligvis skyldes de stigende temperaturer.
SOCIALKONSTRUKTIVISME
Det sammensatte ord fortæller, hvad den videnskabelige teori går ud på: Socialiteten, forstået som den sociale omverden, vi befinder os i, er en tankemæssig konstruktion. Den kan konstrueres på mange andre måder. De to amerikanske forskere Peter L. Bergen og Thomas Luckmann har givet navn til forskningspositionen med deres bog The Social Construction of Reality fra 1967.
Læs mere
En vigtig forudsætning for socialkonstruktivismen er postmodernisme og diskursiv sprogteori. Indgangen til at forstå den sociale orden er sproget. Begge begreber blev introduceret i 1960’erne.
Postmodernismen er en tankeform, der gør op med modernismen som tankeform. Modernismen bygger på, at det er muligt at sige noget almengyldigt om verden ved brug af fornuften. Fornuften er den drivkraft, forskeren bygger sin forskning på. Modernismen er derfor også en tidsalder, hvor fornuften bringer sandheder til verden om emner, som kirken eller magthavere i øvrigt havde eneret til at sige noget om.
Postmodernismen hævder, at der kan siges mange sandheder om et emne, afhængig af hvor man står. Der er ikke mere én almen sandhed. Sandheden erstattes af synsvinkler. Fornuften er afløst af præferencer. En hvid, heteroseksuel mand opvokset i mellemklassen i Danmark, har et andet syn på alternativ medicin end en lesbisk kvinde fra et fattigt afrikanske land.
Den diskursive sprogteori hævder, at enhver sandhed om verden bygger på en sproglig repræsentation. Sproget er magt, og med sproget italesætter og konstruerer vi verden.
Socialkonstruktivismen er en sproglig konstruktion af den sociale orden, som kan diskuteres eller dekonstrueres af andre. De sandheder, der formuleres om verden, er med andre ord altid relative.
For at forstå deres gyldighed er det nødvendigt at undersøge, hvem der konstruerer sandhederne, hvilke interesser og mere eller mindre skjulte forudsætninger har de for at udtrykke sig.
Socialkonstruktivismen som videnskabsteori er derfor dobbelt: 1) at konstruere verden og 2) at dekonstruere verden, dvs. i forskningsøjemed at pege på konstruktionens diskursive orden og synsvinkel.
- En socialkonstruktivistisk tilgang til klimaforandringer og Grønland kan være at undersøge karakteren af socialkonstruktivisme i to modsatrettede udsagn om klimaforandringernes betydning for den grønlandske indlandsis. Det kan være den amerikanske præsident Donald Trumps klimaskepsis over for FN’s Klimapanels.