Politisk diskurs

Det er ikke ligegyldigt, hvordan politik italesættes

I debatten i Folketinget er der strenge regler for, hvordan politikerne taler til hinanden, og hvordan politiske emner skal præsenteres og drøftes.

Anderledes er det i medierne. Her skal politikerne fange befolkningens opmærksomhed, og det fører til en kamp om dagsordenen. Er indvandrere en belastning for dansk kultur og økonomi? Er klimaaktivister 'klimatosser'? Er årets finanslov underbudgetteret? Er de ringe fungerende daginstitutioner udtryk for dårlig ledelse eller dårlig normering?

Ækvivalenskæderne forstærkes, argumenterne forenkles og modparten beklikkes på sit etos og logos.

En diskursanalyse af en politisk sag skal fremlægge de diskursive ordener, som de forskellige politikere fremfører. De behøver ikke at lyve, men de kan vride fakta, så resultatet kan blive misinformation og desinformation.  

Noa Redington, der er politisk kommentator i bl.a. Politiken og TV2 News, understreger, at sandhedsbegrebet i politik står til forhandling. Det er vanskeligt at tale om misinformation, for politik handler også om følelser og holdninger.

De sociale medier er aktive platforme i den politiske debat. Her er debatregler og kommunikationsetik anderledes end i de traditionelle medier. Astrid Haug, digital rådgiver, fortæller nærmere om deres funktion.

  • Empiri til studie
  • Følg en konkret politisk sag i Folketinget – og i medierne.
  • Udgangspunktet kan være forhandlingerne i udvalg og folketingssalen, som kan findes her: Folketinget
  • Undersøg hvordan sagen belyses og hvordan de diskursive ordener fremtræder i udvalgte medier:
  • DR
  • TV 2
  • Ekstrabladet
  • Berlingske
  • Børsen  
  • Inddrag til sidst debatten på de sociale medier – Twitter, Facebook, Instagram.