1. Indledning
FAKTA OG FAKE er en lærings- og studieplatform til de gymnasiale uddannelser om oplysning, journalistik og debatkultur med en overbygning for særligt motiverede og højtbegavede elever.
Platformen er primært rettet til fagene dansk og samfundsfag. I studiedelen kan eleven inddrage andre fag afhængig af det valgte studieemne.
FAKTA OG FAKE er produceret af Henrik Poulsen I/S i samarbejde med Kruses Gymnasium, Farum, og med støtte fra Undervisningsministeriets Udlodningsmidler og Den A.P. Møllerske Støttefond.
2. Baggrund
Emnet er informationskvalitet i den offentlige debat og oplysning. En stigende informationsforurening stiller større og større krav om at kunne sortere i mediernes informationsstrømme. Det har aldrig været vigtigere, at elever i de gymnasiale uddannelser skærper deres sans for kildekritik, misinformation og fake news.
Læs mere
Forudsætningen for at kunne orientere sig i og om verden er, at der cirkulerer oplysninger og nyheder, der er til at stole på. Den forudsætning går tilbage til 1700-tallets oplysningsfilosofi. Den har udmøntet sig i værdineutrale videnskaber og en fri, kritisk presse. Valide informationer danner baggrund for en konstruktiv og fri debatkultur.
Det postfaktuelle samfund har udfordret denne forudsætning. Det kan have fatale virkninger på det vidensgrundlag, som der træffes beslutninger på. Diskursive fænomener som 'alternative sandheder' og 'min mavefornemmelse siger mig…' ændrer grundlaget for, hvad vi kan være enige om er sandt og falsk. Fænomenerne breder sig i nyhedsmedierne og på de sociale medier.
De postfaktuelle fænomener har konsekvenser for måden, de gymnasiale fag arbejder med kildekritik, digital dannelse og debatformer. Hvordan tjekker vi viden på nettet? Hvordan kan vi finde hoved og hale i klima- og sundhedsdebatten, når medierede udsagn peger i alle retninger? Hvordan kan vi afdække fake news og desinformation inden for nyhedsjournalistikken?
3. Opbygning
Fakta og Fake er et lærings- og studiesite bygget op i tre dele:
Læs mere
Læringsfeltet rummer et tredelt
undervisningsforløb om oplysning, journalistik og medier i et historisk
perspektiv. Det er et introforløb for hele klassen, der dækker centrale faglige
mål i dansk og i samfundsfag.
Studiefeltet er en metodeplatform for de særligt interesserede elever, der har faglige forudsætninger og motivation til at fordybe sig i selvvalgte emner inden for fire supertemaer: Klima, Sundhed, Politik og Individ. Platformen stilladserer elevens arbejde med at identificere og planlægge et undersøgelsesprojekt.
Mentorfeltet er et tilbud for de allermest motiverede og begavede elever om at blive tilknyttet en mentor, der i en kort periode kan vejlede og inspirere den enkelte elev.
Fagfolk, forskere og redaktører optræder i en række videoer. De er placeret på platformen, så deres udtalelser fungerer som introer til det efterfølgende stof.
FAKTA OG FAKE er primært skabt til de særligt
motiverede og højt begavede elever. Derfor udgør Studiefeltet platformens
centrale del. Læringsfeltet er det fælles grundlag, som de individuelle studier
skal udspringe af.
4. Læringsfeltet
Læringsfeltet består af tre delforløb:
Læs mere
De tre forløb, i alt 14 undervisningstimer, kan
læses successivt i dansk og samfundsfag, men de kan også læses enkeltvis efter
behov og interesse. Forløbet rummer et historisk perspektiv fra oplysningstiden
til den postfaktuelle tid og præsenterer begreber som oplysning, offentlighed,
presse, journalistik, medier og informationskvalitet.
Hvert forløb indeholder en kort beskrivelse,
henvendt til læreren, en faglig tekst og opgaver. Forløbene opfylder centrale
faglige mål i dansk og samfundsfag.
Materialet har en sværhedsgrad, så forløbene
med fordel kan placeres i 1.g eller 1.hf.
5. Studiefeltet -
introduktion
Studiefeltet udgør platformens centrale del. Det fungerer som et stillads for den særligt motiverede elev til at gennemføre selvstændige studier i informationskvalitet i den offentlige debat. Stilladset er bygget op i tre rum:
Læs mere
Fra læringsfelt til studiefelt ændres den
pædagogiske og didaktiske tilgang sig på følgende områder:
| Betegnelse | Læringsfelt | Studiefelt |
| Den lærende | Eleven | Den studerende |
| Læreren | Underviseren | Vejlederen |
| Læringsmål | Fagenes faglige mål | Udvikling af studiekompetence |
| Læringsprodukt | Besvarelse af opgaver som dokumentation på videnstilegnelse og kompetenceudvikling | Synopsis til forskningsprojekt: Problemformulering, empiri, valg af videnskabsteori |
| Vidensform | Reproduceret viden | Ny viden |
| Timeforbrug | 14 timer fra fagenes timetal | Den individuelle timebank |
Den talentfulde elev
Studiefeltet skal udvikle elevens intellektuelle talent. En elev med talent er en elev, der naturligt søger dybere ned i stoffet og får stillet de spørgsmål, der udvikler ny viden og perspektiver i en sag.
Adgangen til Studiefeltet sker på baggrund af elevens særlige evner og interesse. Eleven skal på forhånd have vist faglig interesse i emnet i Læringsfeltet eller på anden måde tilegnet sig viden. Samtidig skal eleven have talent og en studiemæssig modenhed, så eleven kan arbejde nysgerrigt, selvstændigt og vedholdende med et selvvalgt emne i Studiefeltet.
De individuelle timer
Det endelige antal individuelle timer, som den
enkelte studerende afsætter til Studiefeltet, aftales med vejlederen.
Nogle af de individuelle timer kan tilrettelægges som fælles kursustimer for de studerende. Her kan vejlederne introducere til god akademia og forskningsdesign. Materiale hertil findes på FAKTA og FAKE.
De fælles kursustimer kan ligeledes anvendes
til, at de studerende præsenterer deres projektideer og synopser for hinanden i
et symposium, hvor der er mulighed for konstruktiv kritik og gode råd.
Men først og fremmest skal de individuelle
timer anvendes til det selvstændige studie under faglig vejledning af en eller
flere faglærere.
Studiefeltet kan naturligt placeres i 2.g eller
2.hf umiddelbart før studieretningsprojektet. På det tidspunkt har eleven
tilegnet sig en faglig grundviden og afklaret sine faglige interesser.
6. Studiefeltet –
stilladsering
Studiefeltet er en metodeplatform. Det
indeholder en række rum, hvor den studerende kan hente inspiration til at
tilrettelægge sit studium, søge og vælge teori, indkredse empiri og designe et
forskningsprojekt.
Læs mere
Ressourcerummet er rummet, hvor den studerende kan vælge et af de fire supertemaer, der vedvarende præger den offentlige debat og mediernes nyhedsstrømme.
Hvert supertema rummer seks undertemaer. Her kan den studerende hente inspiration til sit selvvalgte emne. Det er vigtigt at understrege, at den studerende selv skal finde sit emne og sin empiri i medierne. De eksempler, der er anført i undertemaerne, er kun ment som eksempler og inspiration.
Forskningsrummet er rummet, hvor den
studerende kan tilrettelægge sit forskningsprojekt. Videnskabelige metoder
præsenterer forskellige kendte modeller og analysetilgange, man arbejder med i
samfundsfaglig og medieanalytisk forskning.
Forskningsdesign præsenterer forskningsvejen
fra undren til synopsis. Hvad kendetegner processen? Hvad er en god
problemformulering? Hvordan udvælges empiri og egnet teori? Arbejdet her skal
munde ud i en udfyldt synopsis.
Et eksempel herpå findes i Casen, der tager udgangspunkt i en klimadebat i DR’s program Debatten i august 2019.
Teorirummet er et rum, hvor den
studerende kan få hjælp til at afklare sit teoretiske grundlag. Der er
selvfølgelig ikke frit valg på hylderne. Den erkendelsesteori og de
videnskabsteoretiske positioner, som den studerende vælger, skal være det
bedste valg i forhold til emnet og problemformuleringen.
Præsentationen af teorierne er meget
overordnede. Det er ikke lærebogsstof, men afsætningsplatforme med henblik på
at søge mere viden andre steder. De seks teorirum repræsenterer
videnskabelighed, der er brugbart i alle fire supertemaer.
7. Studiefeltet –
tilrettelæggelse
Der er ikke tænkt noget fast lineært forløb
gennem Studiefeltets rum. Tilrettelæggelsen afhænger af den enkelte studerende
og den vejledning, den studerende modtager.
Læs mere
Studiet har en start og et slutpunkt: En case og en synopsis, der angiver, hvordan man vil undersøge denne case med hensyn til dens informationskvalitet.
I Forskningsdesign fortæller formidlingschef, ph.d. Linda Greve, i en video, hvordan denne vej mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges. Undervejs kan den studerende hente hjælp i de forskellige rum.
Den studerende kan fx begynde i Ressourcerummet for at lade sig inspirere til et emne. Hvad undrer mig i den aktuelle debat? Hvad interesserer mig? Vil jeg trække på naturvidenskabelige faglighed (Vælg: Klima eller Sundhed), eller vil jeg i højere grad trække på samfundsfaglig og humanistisk faglighed (Vælg: Politik eller Individ)?
Herefter kan den studerende gå på jagt i de
aktuelle nyheder og debatter i medierne for at finde den case, som skal
undersøges nærmere for dens informationskvalitet.
Fasen med at udvælge empiri og problemformulere er den del af forskningsdesignet, som kaldes for den konvergerende fase.
I den efterfølgende divergerende fase skal den
studerende vælge brugbar teori, metoder og analysetilgange. Det kan ske i Forskningsrummet og i Teorirummet. Igen er det vigtigt at
understrege, at de muligheder, der tilbydes, kun er snapshots af
teoridannelser. Den studerende skal bruge dem til at søge yderligere viden om
dem andre steder.
Arbejdet er færdigt, når den studerende har
udfyldt sin synopsis. Den skal printes ud og præsenteres i et afsluttende
symposium, der samtidig rummer en evaluering af processen.
Synopsen kan evt. bringes videre til Mentorfeltet, hvis talent og interesse
er til stede.