Internettet er principielt åbent for alle. Her kan man dele viden og informationer samt kommunikere med hinanden. På nogle platforme skal man oprette sin profil for at få adgang til de tjenester, der er på pågældende platforme, fx Snapschat eller Instagram.
De lukkede fora er platforme, der kun henvender sig til brugere, der har særlig adgang. Her kan de dele synspunkter og materialer i fred for andre. Det kan være synspunkter og materialer, der er kriminelle, fx pædofili, eller politisk radikale, fx nazistisk eller islamistisk propaganda.
Claus Hjorth, afdelingschef og daglig leder af Medierådet, retter opmærksomheden på den afgørende forskel mellem de åbne og de lukkede fora på de sociale medier.
Mange af de lukkede fora propaganderer for ekstreme synspunkter. Typisk rummer de bekræftende og forstærkende argumenter. De fremfører konspirationsteorier om politiske emner - teorier der er fortænkte, mangler enhver form for argumentation, og som har til hensigt at skabe enighed i forummet.
Mænd samles i lukkede fora , fx 4Chan, for at dyrke deres kvindehad. Piger samles i lukkede fora, fx på Instagram, for at dyrke deres selvhad.
Nettets vildveje
De lukkede fora danner ekkokamre og filterbobler, fordi deltagerne bekræfter og forstærker hinandens synspunkter. Det kan føre til en omfattende online-radikalisering, til kvindehad og selvmord.
Tidligere medlemmer af lukkede fora fortæller, hvordan de lod sig involvere og gradvis overtog ekstremistiske holdninger, uden at de havde dem på forhånd - de kom på vildveje. Forskere skelner her mellem:
- Push faktorer, hvor motivet til at slutte sig til et lukket forum kommer indefra, hos den enkelte selv. Man kan være disponeret for ekstreme synspunkter, og derfor bliver man tiltrukket af miljøet.
- Pull faktorer, hvor nogen i miljøet trækker vedkommende ind fx ved at tilbyde et fællesskab, som man mangler.
Pull faktoren kan forstærkes gennem grooming. Grooming kender vi først og fremmest, når en voksen tager styringen over et barn eller en ung og krænker vedkommende seksuelt. Men på nettet kan grooming også betyde, at en voksen påfører en yngre bestemte holdninger ved at opbygge tillid og derefter manipulerer vedkommende.
Claus Hjorth, daglig leder af Medierådet, fortæller om, hvordan man trækkes ind i lukkede fora gennem push- og pullfaktorer.
I de lukkede fora mangler den kritiske offentlighed, og deltagerne søger sammen om ekstreme synspunkter, der bygger på desinformation, fake news og konspirationsteori. De lukkede fora er uden for kontrol.
- EMPIRI TIL INSPIRATION
- Netavisen Zetland gennemgår forskellige lukkede fora for mænd. zetland.dk 20.02.2019
- Maia Kahlke Lorentzen, ekspert i digital dannelse, gennemgår forskellige eksempler fra manosfæren, de særlige lukkede fora for mænd. killjoy.dk
- 4chan og hadske fora. dr.dk 27.11.2018
- Selvskade på nettet –piger der inspirerer hinanden. dr.dk 17.02.2020
- Piger samles i deres selvhad - Døde pigers dagbog. dr.dk 16-02.2020
- VIDEN TIL BAGGRUND
- Læringsfeltet: Oplysning og opinion
- Læringsfeltet: Medier og fake news
- Teorirum: Offentlighedsteori
- Teorirum: Medieanalyse
- EMPIRI TIL STUDIE
- Onlinemagasin fra Center fra Digital Pædagogik om lukkede fora. cdfp.dk
- Nettets Vildveje – Medierådets magasin om lukkede fora. Medierådet for børn og unge
- Nationalt Center for forebyggelse af Ekstremisme har et omfattende materiale. stopekstremisme.dk
- Artikel om kvindehadske fora med en forsker som kilde. dr.dk 02.11.2019