Oplysning og opinion

Oplysningsbegrebet i et historisk og mediemæssigt perspektiv

Hvad er oplysning?

Oplysning skal basere sig på objektive sandheder. Oplysning vil sige at ’lyse op’, at ’bestråle’, at ’forklare’ og ’formidle’ viden om et bestemt emne. Oplysninger tilfører os viden om verden på baggrund af fakta.

Til læreren

Omfang 2 x 2 moduler
Emner Oplysning, offentlighed, system, argument, kommunikation, sociale medier
Fag Dansk, samfundsfag (A eller B), vægtet 1:1
Form Klasseundervisning, gruppearbejde, tekstanalyse
Niveau 1. eller 2.g

Faglige mål

Dansk
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Samfundsfag
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Oplysning er sprogligt bearbejdede udsagn, der bygger på indsamlede data. Klimaforskere har over tid indsamlet data om stigende temperaturer og knyttet dem til teori om CO2 i atmosfæren, der redegør for, hvorfor jordens varme ikke kan slippe væk.

Den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804) grundlagde den moderne erkendelsesteori. Han påstod, at vi ikke kunne erkende noget om et fænomen i sig selv, i sin egen identitet, men at vi knyttede en 'idé' til fænomenet for at forstå eller erkende det. I dag vil vi sige, at erkendelsen bygger på iagttagelse og refleksion over denne iagttagelse. Vi kan erkende klimaets tilstand ved at måle temperaturer, nedbør og CO2 mængder og tilknytte de empiriske data med teori om meteorologi, biologi og kemi.

Jeg tænker – altså er jeg!

Erkendelse er forudsætningen for oplysning. Den franske oplysningsfilosof René Descartes (1596-1650) er berømt for udsagnet ”Jeg tænker – altså er jeg!” I 16- og 1700-tallets oplysningsfilosofi blev mennesket med andre ord defineret som et tænkende væsen, der med udgangspunkt i indtryk og erfaringer reflekterede over verden. Det var epokegørende nyt og skabte grundlaget for den opfattelse, vi deler i dag: Oplysning og refleksion fremmer en god samfundsudvikling.

Kant opfandt betegnelsen 'den kritiske fornuft'. Det var for ham et 'kategorisk imperativ', det vil sige et alment krav, at man skulle bruge sin refleksion og fornuft til at oplyse om alt, der havde med det menneskelige liv at gøre på et erkendelsesmæssigt grundlag. Det ville føre mennesket ud af den selvforskyldte tilstand af tågede forestillinger om guddommelige kræfter, skæbne og fordomme, hævdede han.

Den danske komedieforfatter Ludvig Holberg (1684-1754) var barn af oplysningstiden. Han kaldte det enevældige styre i Danmark for 'et oplyst enevælde' og mente dermed, at kongemagten styrede sit rige på baggrund af oplysning og fornuft.

Hvad er opinion?

Opinion betyder meningstilkendegivelse. Oplysning, der hviler på fakta, kan give anledning til meningstilkendegivelser. Man kan trække forskellige konklusioner af faktabaserede oplysninger. Klimaforandringerne kan imødegås ved:

At vi hver især begrænser vores CO2 forbrug drastisk
eller
At kun brugen af ny teknologi, der beror på vedvarende energi, kan løse klimaudfordringen.

Tilhængere af den såkaldte solteori mener, at klimaforandringerne er naturskabte, og at klodens CO2 udslip kun har begrænset betydning. En meningstilkendegivelse skal være underbygget med argumenter for at overbevise.

Oplysning og opinion er knyttet til en offentlighed, hvor det er muligt at sprede oplysninger og frit debattere om samfundets ve og vel. Offentligheden finder vi på medieplatformene, i forsamlingshuse, på cafeer og i folketingssalen – steder, hvor ordet er frit, og alle har lige ret til at ytre sig.

Gap mellem fakta og formodning

Vores engagement i samfundsspørgsmål gør, at vi på forhånd har en formodning om, hvordan tingene hænger sammen. Vores formodninger kan til tider stå i vejen for fakta. En stor del af samfundsdebatten er præget af dette gab mellem fakta og formodning.

Opgaven nedenfor kan måske illustrere dette.

Opgave

Undervisningsministeriet måler hvert år trivslen blandt skoleelever i grundskolen (0.-9.klasse). Resultaterne er empiriske fakta, der beror på alle elevers besvarelser af spørgeskemaer.

- Overvej, hvad målingen 2018/19 resulterede i. Vælg en af de tre svarmuligheder.

Antal elever med højest trivsel: Under 70 % 70 - 80 % Over 90 %
Faglig trivsel    
Social trivsel 
Ro og orden
Støtte og inspiration

Sammenlign jeres overvejelser. Er jeres svar ens?

Find nu undersøgelsen på Undervisningsministeriets hjemmeside

Sammenlign de faktuelle procenttal med jeres formodninger.
- Overvej grunde til forskelle mellem fakta og formodninger.  
- Undersøg nærmere, hvilke konklusioner man kan drage af trivselsundersøgelsen 2018/19. Inddrag tidligere års undersøgelser.

Konklusion

Oplysning er en informerende tekst, der bygger på fakta. Opinion er en holdningsbearbejdende tekst, der bygger på argumentation. Det ser vi nærmere på i næste afsnit, der er forbeholdt danskundervisningen.

Offentligheden er et samfundsfænomen, der er centralt i et demokratisk samfund, hvor statens magtbeføjelser reguleres. Det ser vi nærmere på i det sidste afsnit, der er forbeholdt samfundsfagsundervisningen.

DANSK

Vi ser nærmere på begreberne oplysning og opinion. Vi anlægger en sproglig vinkel, idet vi betragter tekster som sproghandlinger.

Læs mere

Sproget er en måde at tænke verden på, men det er også en måde at kommunikere på. Ser vi på det sidste, sker det gennem performative udsagn, hvor afsenderen direkte eller indirekte udtrykker en hensigt overfor modtageren.

Performative udsagn

Enhver tekst der er rettet mod en modtager, kalder vi for en sproghandling. Teksten har en hensigt. Den vil oplyse, anvise, diskutere eller underholde. Hvilken type handling, der er tale om, fremgår af sætningens verbum. Vi kan skelne mellem forskellige sproghandlinger, som de kan komme til udtryk i journalistiske informationsgenrer og opinionsgenrer. Eksemplet er inspireret af de voldsomme demonstrationer, der fandt sted i Hongkong i efteråret 2019, som vi blev orienteret om af nyhedsmedierne.

Informerende sproghandling (referentiel sprogfunktion)  

Informerende tekster bygger på fakta, der refererer til virkeligheden. Fakta bygger på data, der kan verificeres. Man kan berette, oplyse, forklare, bekendtgøre, påstå, beskrive osv.

”Voldsomme gadekampe i weekenden i Hongkong mellem politi og demonstranter.”

Handlingsregulerende sproghandling (konativ sprogfunktion)

Handlingsregulerende tekster påvirker modtageren til at udføre eller undlade at udføre bestemte handlinger. Man kan invitere, fraråde, påbyde, vejlede, forlange, instruere, bestemme osv.

”Voldsomme gadekampe i weekenden i Hongkong mellem politi og demonstranter. Udenrigsministeriet fraråder danskere at rejse til Hongkong.”

Den holdningspåvirkende sproghandling (emotiv sprogfunktion)

Holdningspåvirkende tekster overbeviser modtageren om bestemte synspunkter på en sag gennem argumentation (bevisførelse). Man kan retfærdiggøre, vurdere, analysere, argumentere, mene (noget), påstå osv.

”Voldsomme gadekampe i weekenden i Hongkong mellem politi og demonstranter. Udenrigsministeriet fraråder danskere at rejse til Hongkong. Jeg mener, at det internationale samfund bør opfordre parterne til forhandlinger.”

Den følelsesfremkaldende sproghandling (poetisk sprogfunktion)

Følelsesfremkaldende tekster fremkalder følelser, sympatier eller antipatier for en bestemt sag. Man kan rose, udskælde, undskylde, beklage, anerkende, indleve (sig) osv.

”Voldsomme gadekampe i weekenden i Hongkong mellem politi og demonstranter. Udenrigsministeriet fraråder danskere at rejse til Hongkong. Jeg mener, at det internationale samfund bør opfordre parterne til forhandlinger. Det er stærke scener, jeg er vidne til: sårede mennesker i en regn af brosten og svingende knipler, der minder om en veritabel slagmark.”

Den socialt bekræftende sproghandling (fatisk sprogfunktion)

Socialt bekræftende tekster etablerer kontakten mellem afsender og modtager. Man kan præsentere sig, lykønske, døbe, tage afsked, hilse på osv.

”Klokken er 4.15 lokal tid, Hongkong, og jeg skriver til jer om seneste nyt i Hongkong. Voldsomme gadekampe i weekenden i Hongkong mellem politi og demonstranter. Udenrigsministeriet fraråder danskere at rejse til Hongkong. Jeg mener, at det internationale samfund bør opfordre parterne til forhandlinger. Det er stærke scener, jeg er vidne til: sårede mennesker i en regn af brosten og svingende knipler, der minder om en veritabel slagmark.”  

Det er tekstens dominerende sproghandling, der afgør tekstens hensigt. I eksemplet ovenfor er alle typer af sproghandlinger benyttet, og resultatet er uklart. Hvad vil reporteren berette? Er det en nøgtern oplysende tekst eller mere en personlig beretning?

Jo mere sproghandlingerne blandes i samme tekst, jo mere uklar bliver den. Det kan føre til misinformation, desinformation og måske ligefrem fake news, fordi fakta, formodninger og forvrængninger blandes sammen. Det ser vi nærmere på i undervisningsforløbets tredje del: Medier og fake news.

Holdninger kan ikke faktatjekkes

Vi kan mene om verden, hvad vi vil. Meninger og holdninger kan ikke faktatjekkes.

Skal vi overbevise andre om vores holdninger, skal vi derfor argumentere for dem. I en sproglig argumentationsstruktur kalder vi en menings- eller holdningstilkendegivelse for en påstand. En påstand er et udsagn, der skal bevises.

Vi skal derfor understøtte vores påstand med belæg, henvise til vedtagne lovmæssigheder (hjemmel); vi skal styrke argumentet med sproglige markører (styrkemarkører) og værne mod modargumenter ved at fremsætte gendrivelser.

Belægget skal være faktuelt. Andre skal kunne verificere det, dvs. tjekke det. Hjemlen er et udsagn, der er enighed om, fx en juridisk eller moralsk lov. Styrkemarkører udgøres af småord, der forstærker påstanden. Gendrivelser rummer modpartens argument, som gendrivelsen nedbryder i et modargument. 

ARGUMENTATIONSSTRUKTUR

PÅSTAND
De sociale medier skader den politiske debat mere, end de gavner.

BELÆG
Vi ved, at politikere modtager flere og flere trusler om vold, og det betyder, at mange opgiver deres politiske karriere.

HJEMMEL
For vi er enige om, at vi alle skal have lov til at have en mening og fremføre den i en politisk diskussion.

STYRKEMARKØRER
De sociale medier skader den politiske debat langt mere, end de gavner.

GENDRIVELSER
Nogen vil påstå det modsatte: At sociale medier har gjort, at mange flere interesserer sig for politik, men det holder ikke: de nedbryder den politiske debat, går efter politikeren og ikke efter politikken.

Rækkefølgen af de forskellige argumentationselementer er fri. Man kan indlede med påstanden og derefter underbygge den. Eller man kan indlede med belæg, hjemmel eller gendrivelser for derefter at lede frem til konklusionen: påstanden.

Den første rækkefølge er deduktiv, den anden er induktiv.

Opgave

Find en nyhedsartikel på jeres foretrukne medie.
- Vurder hvilken sproghandling, der dominerer teksten.
- Undersøg hvilke fakta, som nyheden bygger på. Er fakta verificeret, fx af en kilde?
- Undersøg om der evt. er opinionslignende sproghandlinger i artiklen.  

Find en opinionsartikel på jeres foretrukne medie. 
- Vurder, hvilken sproghandling der dominerer teksten.
- Undersøg, argumentationsstrukturen i artiklen: påstande, belæg (fakta), hjemmel osv.
- Undersøg, hvorvidt argumentationsstrukturen er deduktiv eller induktiv.

Konklusion

Faktabaseret oplysning og meningstilkendegivende opinion skal præge den offentlige debat. Forskellen mellem de to teksttyper skal findes i forskellen mellem sproghandlinger, som afgøres af de anvendte handlingsverber.

Blandes oplysning og opinion kan resultatet være, at modtageren kan have svært ved at se forskel. Opinion kan tage sig ud for at være oplysning. En velfungerende opinionstekst tager som regel udgangspunkt i faktuelle oplysninger, men så vil det tydeligt fremgå, hvad der er hvad. 

SAMFUNDSFAG

Vi ser nærmere på begreberne offentlighed og samfund. Vi har fokus på den politiske meningsdannelse, der netop finder sted i det offentlige rum.

De sociale medier er en del af offentligheden, som bl.a. politikerne bruger til kommunikation. De er samtidig også private kommunikationsrum. Astrid Haug, digital rådgiver, forklarer nærmere herom.

Læs mere

Det er vigtigt at skelne mellem staten og samfundet. Staten er et magtorgan, der organiserer samfundslivet samtidig med, at samfundet udgør det civile liv, hvor borgerne har mulighed for at deltage i debatten om reguleringen af statens magtudfoldelse (mere skat/mindre skat, hårdere straffe, tidligere pension osv.).

Magtens tredeling skal sikre, at et demokratisk samfund ikke udvikler sig til et diktatur. Den lovgivende magt er Folketinget (parlamentet), der vedtager love på baggrund af flertalsbeslutninger. Den udøvende magt er regeringen og dets departementer og styrelser, der gennemfører lovene og regulerer dem gennem bekendtgørelser. Den dømmende magt er domstolene, der dømmer i sager mellem staten og borgeren (straffeloven) og i sager mellem borgerne (civilretlige love).

De tre magtinstanser er hver især begrænset i magtudfoldelsen, men tilsammen udgør de den magt, der skal sikre et demokratisk samfund: flertalsbeslutninger (love), opretholdelse af et velstands- og velfærdssamfund (infrastruktur, sundhed, uddannelse) og retfærdighed.

Offentligheden

Offentligheden kan betragtes som en magtinstans, så længe ordet er frit. Folkets stemme kan påvirke politikerne i deres beslutninger og karrierer.

Oprindeligt var offentligheden et fysisk rum – et torv eller et kaffehus. Den tyske sociolog Jürgen Habermas (1929-) har beskrevet, hvordan offentligheden i 1700-tallet gradvis voksede frem og gennem den kritiske fornuft fik etableret en modvægt til de europæiske fyrstehuses absolutte magt. Enevoldskongen i Danmark var fx både lovgivende, udførende og dømmende magt.

I dag er offentligheden først og fremmest repræsenteret gennem medierne.

De traditionelle medier som avis, tv og radio er domineret af redaktionelle miljøer, hvor redaktører prioriterer mellem nyhederne og regulerer debatten, så flest mulige synspunkter fremføres.

De sociale medier har nedbrudt dette greb. Enhver kan tage ordet og feede nyheder og fremføre synspunkter. Dette mediemarked er ikke reguleret fra statens side. Folketinget og domstolene er først og fremmest optaget af at sikre ytringsfriheden uden skelen til kvaliteten, tilstedeværelsen af desinformation eller fake news. Den såkaldte racismeparagraf (Grundloven §66.b), der skal beskytte mindretal mod racistiske udtalelser, gælder dog.

Techgiganterne, der udbyder de åbne medieplatforme, har oprettet deres egne regulativer, fx fjernes billeder med afklædte personer eller virtuelle profiler lukkes ned.

Opgave

Hvilke nyheder interesserer dig?
- Diskuter med din gruppe, hvilke sammenhænge der er mellem dine nyhedsinteresser og dit aktuelle liv.
- Har du oplevet, at du i en offentlig debat – fx på Facebook – har fået overbevist andre om et synspunkt? Beskriv det i så fald.  

Undersøg debatformerne på jeres foretrukne sociale medier.
- Er der tale om udsagn, der bekræfter nogle synspunkter, eller er det karakteristisk, at forskellige synspunkter strides mod hinanden?  

Konklusion

Den offentlige debat er et samfundsfænomen. Den foregår i et magtfrit rum, men er en magtfaktor i forhold til staten.

Offentligheden kan være et fysisk rum eller repræsenteret i et medialiseret rum. I begge rum er der regler eller normer for, hvordan man skal opføre sig.