Presse og journalistik

Pressen som idé og journalistik som metode

Hvad er presse og journalistik?

Pressen er en betegnelse for de medievirksomheder, der har forpligtet sig på at formidle nyheder og debat til gavn for samfundet. Journalistikken er betegnelse for de metoder, som pressen betjener sig af.

Vi undersøger pressens funktion i samfundet og gennemgår de journalistiske metoder, som den betjener sig af – i oplysningens tjeneste.

Til læreren

Omfang3 x 2 moduler
EmnerPressens magt, pressens idé, journalistiske metoder og genrer, kilderne
FagDansk, samfundsfag (A eller B), vægtet 1:2
FormKlasseundervisning, gruppearbejde, tekstanalyse og –produktion
Niveau1. eller 2.g

Faglige mål

Dansk

  • Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet
  • Navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier
  • Indblik i sprogets funktion og variation, herunder samspil med kultur og samfund

Samfundsfag

  • Politisk meningsdannelse og medier
  • Magt- og demokratiopfattelser, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Pressens historie går tilbage til oplysningstiden. Etableringen af offentlige fora gav mulighed for at publicere periodiske nyhedsbreve om tidens begivenheder og debat. De var ganske vist underlagt censur, der i perioder blev strammet og løsnet. Med grundlovsvedtagelsen i 1849 blev det lovbestemt, at censuren ”ingen sinde på ny indføres” (§ 77).

Pressen mellem 1849 og 1880 var domineret af opinionsaviser. De udtrykte meninger fremfor at formidle nyheder. De to slesvigske krige (1848-50, 1864) og forfatningsstridigheder gjorde pressen til kampskrifter for de forskellige politiske holdninger.

Efter 1885 blev den moderne presse skabt. Oplysning (nyheder) og debat (opinion) blev adskilt, nye genrer som reportagen og kronikken blev indført, og op gennem det tyvende århundrede blev pressen efterhånden en selvstændig, kritisk stemme i den offentlige debat.

Nye medier

Avisen var pressens første medie. I 1920’erne kom radioen til, i 1950’erne tv og i 1990’erne de digitale e-aviser på nettet. I 00’erne blev nettet medieredaktionernes primære medie, mens den trykte avis gik ned i oplag.

Læs mere

Netmedierne blev de førende nyhedsmedier med næsten 1:1 nyheder og breaking news, mens den trykte avis i højere grad koncentrerede sig om baggrund, opinion og kommentarer.

Ved siden af den skrivende og redigerende journalist blev den politiske kommentator skabt. Det drejer sig om en særlig indsigtsfuld person, der i kraft af erfaringer eller viden, kommenterer de politiske processer og vurderer taktiske udspil, alliancer og spin. Den moderne presse skelner herefter mellem news og views.

Den politiske kommentator optræder også på de sociale medier. Det er blevet muligt for borgerne at tage del i den politiske debat gennem indlæg og deling af nyheder. Det sker ofte i filterbobler i såkaldte ekkorum, hvor skellet mellem news og views udvandes. Det vender vi tilbage til i undervisningsforløbets tredje del: Medier og fake news.

  • Opgave
  • Undersøg de forskellige mediers måder at formidle nyheder og debat på. Tag udgangspunkt i disse problemstillinger:
  • -Hvor hurtigt er mediet, dvs. hvad er tidsforskellen mellem en begivenhed og nyheden om begivenheden?  - Hvad betyder det for måden, mediet dækker begivenheden på?
  • De fleste netbaserede nyhedsmedier har to lister, der viser ’Mest læste’ og ’Seneste nyheder’. Sammenlign de to lister. Hvad siger de om redaktionens valg og læserenes interesser?
  • - Den politiske kommentator optræder både i avisen, i radioen, på tv og på nettet. Hvordan taler/skriver kommentatoren om politik? Hvad er i fokus?

Konklusion

Pressen er et barn af oplysningstiden. Pressens medier er til stede på de offentlige platforme, hvor den formidler nyheder og faciliterer debat.

Den moderne presse skelner mellem nyhedsstof og opinionsstof. I de nye medier er der tendens til, at skellet udvandes

SAMFUNDSFAG

Vi ser nærmere på pressen som idé og på pressens mulighedsbetingelser, der er fastlagt gennem love, regler og normer for god presseskik.

Læs mere

Hjemmel for pressens arbejde findes i Grundlovens § 77:

  • ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres”.
  • Danmarks Riges Grundlov, 1953.

En nations grundlov er nationens DNA. Alle love skal kunne testes i forhold til grundloven, der rummer de generelle bestemmelser om, hvordan stat og samfund skal reguleres. § 77 handler om borgernes ret til ytringsfrihed ’under ansvar’. Ansvaret består i, at man kan blive retsforfulgt, såfremt man ubegrundet fremsætter ærekrænkende udsagn, bagvaskelser og racistiske udtalelser mod bestemte befolkningsgrupper. Det fremgår af Straffelovens §§ 266 b, 267 og 268.

Ytringsfriheden er altså ikke begrænset, men man skal stå til ansvar for det, man siger og skriver. Straffelovens bestemmelser er værn mod, at borgere uberettiget bliver offer for ytringsfrihedens vide bestemmelser.

Medieansvarsloven handler bl.a. om god presseskik (§ 34). Hvad god presseskik er, fremgår af Pressenævnets retningslinjer. Pressenævnet består af en dommer samt repræsentanter for journalisterne, mediehusene og offentligheden. Nævnet afgør sager, der er indbragt i henhold til Medieansvarsloven. En afgørelse kan fx være, at et medie skal offentliggøre et genmæle, hvis en person eller virksomhed får medhold i en klage om, at de ikke er omtalt i overensstemmelse med god presseskik.

Pressen som idé

Et er love og regler, der regulerer pressens virksomhed. Noget andet er, at det overordnet drejer sig om at sikre størst mulig frihed for pressen i henhold til Grundlovens § 77.

I en tid med fake news skal de professionelle journalister finde deres ben. De har særlige opgaver her. Det mener Erkan Özden, der er journalist og nyhedsvært i DR.

Læs mere

Pressen udfylder rollen som den fjerde statsmagt. Den repræsenterer samfundets kritiske stemme over for statens magtinstanser, ja i det hele taget over for magtdannelser i samfundet: Monopoliseringer, hemmelige kapitalfonde og skattely er nogle af pressens yndede emner. Det er derfor et afgørende princip i et demokratisk land, at pressen er fri og uafhængig af stat og kapitalinteresser. Den skal kunne agere frit.

I mindre demokratiske lande ejer staten de dominerende nyhedsmedier. De optræder som formidlingskanaler for præsidentens og den siddende regerings magt.

Den frie presses interesseområder er især den politiske arena, finansmarkeder og arbejdsmarkedsforhold. Derudover er pressen en vigtig bidragyder til kulturdebatten.

Et vigtigt element i pressens virksomhed er den redaktionelle instans. Pressens medier er redaktionelle medier, hvor indholdet på forhånd er kvalitetssikret. Det, der er væsentligt, som har nyhedsinteresse og som kan verificeres gennem troværdige kilder, slipper gennem gatekeeperens låge.

De sociale medier, der også formidler nyhedsstof, har ikke denne redaktionelle opmærksomhed. Her er det i højere grad brugeren selv, der skal udføre rollen som gatewatcher, der kritisk skal holde øje med, hvad der slipper gennem lågen af news og views, fakta, misinformation og fake news. De sociale medier er ikke omfattet af Medieansvarsloven.

At være den fjerde statsmagt er pressens idégrundlag. Med pressekortet i hånden har journalisten adgang til pressemøder og bestyrelsesmøder. Både politikere og virksomheders bestyrelser er interesseret i at opretholde et godt og åbent forhold til pressen. Politikerne har spindoktorer og virksomhederne store kommunikationsafdelinger til rådighed til dette formål.

Samtidig opruster kilderne til pressehistorierne. Politikerne bruger de sociale medier til at kommunikere direkte med borgerne uden om det kritiske filter, som pressen udgør. Virksomhederne plejer deres image på Facebooksider og i reklamer

  • Opgave
  • Besøg Pressenævnets hjemmeside: Klik på Kendelser.
  •  - Gennemlæs årets kendelser eller mindst ti kendelser. Hvad går klagerne på? Hvilke begrundelser lægger Pressenævnet for dagen i dets afgørelser?
  • Besøg Medieansvarsloven
  •  - Gennemlæs kapitel 3. Gør rede for ansvarsforholdene i forbindelse med publicering af medieindhold.
  • Diskuter fordele og ulemper ved gatekeeping og gatewatching.

Konklusion

Den frie presse bygger på den idé at føre kritisk opsyn med magthavere i samfundet. Den er uafhængig af magtinteresser, men dens journalister har normalt adgang til magtcentre og samfundsmæssige institutioner.  

Pressens virksomhed beror på Grundloven, og den reguleres af Medieansvarsloven og Pressenævnet. Redaktører sikrer, at indholdet er kvalitetstestet og lever op til god presseskik

De sociale medier er ikke omfattet af presseetiske principper.

DANSK

Journalistikken er en betegnelse for en række metoder, der dækker research, kildebehandling, tekstgenrer og redaktion.  

Læs mere

Den journalistiske research har som mål at finde frem til begivenheder og fænomener, der kan formidles som nyhedshistorier på et eller flere medier.

En god nyhedshistorie opfylder et eller flere af nyhedskriterierne.

Nyhedskriterier Forklaring  
Aktualitet Nyheden skal være ny, ikke offentliggjort før. Nyheder om eksisterende emner skal have nyt stof og nye vinkler med.
Væsentlighed Nyheden skal have betydning for mange mennesker. Den skal berøre eller påvirke deres liv.
Konflikt Nyheden skal rumme interessemodsætninger og spændinger mellem personer, grupper og nationer og mellem menneske og natur mv.
Identifikation Nyheden skal rumme mulighed for, at modtageren kan indleve sig i skæbner, dramatiske begivenheder og følelser.
Sensation Nyheder skal være overraskende. Breaking news er nyheder, der ofte vender op og ned på en given orden.

Gennem den journalistiske vinkel kan journalisten og redaktøren fremhæve nyhedskriteriet. Vinklen handler om måden, man betragter begivenheden. Er det konflikten, der skal fremhæves eller måske det sensationelle? Den journalistiske vinkel har altså ikke noget at gøre med, hvordan journalisten personligt vurderer en sag.

Kilder

Journalistiske artikler og tv- og radioindslag bygger på levende kilder. Kilderne er journalistens råstof.

Læs mere

En nyhedshistorie er bygget op gennem en række kildeudsagn. Journalistens kildenet består af tre typer af kilder:

Type Rolle
Erfaringskilden En person der er personlig knyttet til begivenheden, fx et offer for klimapåvirkning, en medicinmisbruger eller en person, der er blevet udsat for personlig forfølgelse på de sociale medier.
Partskilden En person der har interesser i begivenheden, fx en politiker, en arbejdsmarkedsrepræsentant eller en investor, der har interesser i kontroversielle selskaber.
Ekspertkilden En person der har viden om begivenheden, fx en forsker, der kan kommentere i en sag, der er belyst af en erfaringskilde og flere partskilder.

Journalisten interviewer sine kilder under researchen. De aftaler indbyrdes, hvad der er 'til citat', og hvad der er 'til baggrund'. Til baggrund er oplysninger, som kilden deler med journalisten, men ikke ønsker at få offentliggjort.

Kildecitater indgår på forskellige måder i den journalistiske fremstilling. Ofte anbringes erfaringskilder først i indslaget eller artiklen. Det giver mulighed for, at nyhedsbrugeren involverer sig følelsesmæssigt i sagen først. Dernæst kan nyheden åbne feltet med partskilde-citater. Det trækker konfliktstoffet frem. Endelig kan udsagn fra ekspertkilder perspektivere nyheden, sætte den ind i en større ramme.

Journalisten

Journalisten kan indtage forskellige roller over for sine kilder.

Læs mere

Når journalisten stiller spørgsmål til sin kilde, er det for at skaffe bestemte typer af svar. Grundlæggende kan journalisten anlægge en kritisk tilgang eller modsat en understøttende tilgang:

Journalistens rolle Kildetype Kommentarer
  Fødselshjælperen   Erfaringskilden
Journalistens spørgsmål skal hjælpe den medie-uerfarne kilde til at tale.
Rasmus Modsat Partskilden Journalistens spørgsmål skal udfordre den medie-erfarne kilde til at fortale sig, ramme modsigelser og lignende.
Spørge Jørgen   Ekspertkilden Journalistens spørgsmål skal være  nysgerrige efter at vide mere, så kilden kan folde sin viden ud.

Det journalistiske interview har indbygget en samtalestruktur, der afspejler, hvad journalisten vil med sine spørgsmål.

Erfarne kilder som politikere forsøger ofte at ødelægge en samtalestruktur ved at undgå at svare direkte på ubehagelige spørgsmål (Rasmus Modsat), men blot gentage nogle synspunkter, som er forberedt på forhånd.

Det politiske interview fastlægges også gennem det medieprogram, det bringes i. I underholdende nyhedsprogrammer som Go’ Morgen Danmark (TV2) eller Aftenshowet (DR) kan den samme politiker opleves i et blødt fødselshjælper-interview, som i nyhedsprogrammet tidligere i programflowet var ude i et stormvejr af ubehagelige Rasmus modsat-spørgsmål. Som man spørger, får man svar.

Journalistiske genrer

Den politiske research skal have en genremæssig udfordring. De journalistiske genrer afspejler nyhedsbrugerens forskellige behov for oplevelser og forståelser.

Læs mere

På tværs af nyhedsmedierne kan vi skelne mellem disse journalistiske storgenrer:

Genre Egenskaber Kommentarer
Nyheden Nyheden på spidsen Det vigtigste først: hvad, hvem, hvor, hvorfor
Casen En nyhed i kød og blod   En historie om mennesker, der er berørt af en begivenhed
Reportagen En nyhed der viser verden frem   Journalistens sansemæssige oplevelse af et miljø
Debatten Opinionsskabende nyheder der fremkommer gennem debatdeltagernes udsagn Journalisten er ordstyrer mellem partskilder i en debat
Baggrunden En nyhed belyst gennem sine forudsætninger: årsager og konsekvenser Journalisten er vidensforvalter, der sætter nyheden ind i en større sammenhæng
Analysen En analyse af sociale og politiske tendenser; dog ikke videnskabelig   Analysen er ofte skrevet af en fagperson uden for redaktionen
Kommentaren Et synspunkt der er tilknyttet en nyhed eller et aktuelt emne Kommentaren skrives af en redaktør eller fagperson
Portrætinterviewet En samtale mellem journalisten og en interessant person med elementer af reportage      Interviewet trækker ofte de personlige egenskaber frem hos personen

Ofte understøtter de forskellige genrer hinanden. Nyheden kan være bærende for tilknyttede reportage og baggrund, måske kommentar. På den måde opstår et nyhedsunivers med forskellige genretyper på print, i tv eller på nettet.

Nettets digitale muligheder gør, at nyhedsartikler tilknyttes video-indslag og kommentatortråde, hvor brugeren har mulighed for at kommentere nyheden. Det bliver på den måde vanskeligere at tale om en enkelt, isoleret nyhedstekst, mere om et spind af tekster, der peger på hinanden.

Sidste forløb om Medier og fake news beskæftiger sig med denne struktur af relationelle tekster.

  • Opgaver
  • Find eksempler på alle otte journalistiske genrer – på tryk, i tv og radio samt på nettet.
  • -Vælg tre af jeres eksempler ud, og analyser, hvordan de er bygget op med kilder, journalistens rolle og nyhedskriterier
  • Find en begivenhed på skolen eller i jeres lokalområde.
  • -Lav nu som pararbejde journalistiske historier om begivenheden i otte udgaver/genrer. Sørg for, at I både laver til tryk, til tv, radio og nettet.
  • Materialer: lokalavisen (med historier og noter), smartphone eller kamera til optagelse, mikrofon, videoredigering

Konklusion

Betegnelsen journalistik dækker over en række metodiske greb, der som mål har at producere nyhedshistorier om verden.

Journalisten bygger sin nyhedshistorie op ved hjælp af kildeudsagn, og vinkler historien for på den måde at give den værdi for modtageren.

I udformningen af nyhedshistorien vælger journalisten mellem en række genrer, som modtageren er bekendt med, på tværs af medierne. I pressens håndtering af journalistik er det afgørende, at journalisten ikke blander informationer med synspunkter (opinion). Kilderne kan fremsætte synspunkter, som journalisten kan gengive loyalt.