De sociale medier supplerer pressens redaktionelle medier. De inviterer alle med i nyhedsproduktion, -spredning og til meningstilkendegivelse. De erstatter princippet om gatekeeping med gatewatching. Det er op til den enkelte at vurdere troværdigheden i de delte nyhedsfeeds.
Vi undersøger den omfattende medialisering af oplysnings- og debatkulturen, herunder risikoen for misbrug gennem desinformation og fake news.
Til læreren
| Emner | Indholds- og relationsmedier, det postfaktuelle samfund, offentlighed og system, medialisering af samfundsprocesser, fakta og fake |
| Fag | Dansk, samfundsfag (A eller B), vægtet 2:1 |
| Form | Klasseundervisning, gruppearbejde, tekstanalyse og –produktion |
| Niveau | 1. eller 2.g |
Faglige mål
Dansk
- opnå indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
- retorisk analyse, analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Samfundsfag
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
SAMFUNDSFAG
Vi får skabt et begreb om samfundet gennem det medierede samfundsbillede. Vores samfundsbegreb afhænger i høj grad af, hvilke medier vi benytter.
Indholdsmedier og relationsmedier
Med de brugerdrevne digitale medier har mediebilledet skiftet karakter. Traditionelle medier som avis, radio og tv er skabt for at opbevare og formidle indhold. De er indholdsmedier, hvor det er afsenderen, der har råderet over indholdet og formidlingstidspunktet.
Sociale medier på nettet kan karakteriseres som relationsmedier, der bygger fællesskaber op mellem brugerne, der både er afsendere og modtagere af et indhold.
Jeg liker – altså er jeg!
Den franske filosof René Descartes (1596-1660) erklærede i 1600-tallet: ”Jeg tænker – altså er jeg.” – se Oplysning og opinion. Med de sociale medier kan vi sige ”Jeg liker – altså er jeg.” Vores tanker og syn på verden kommer til udtryk gennem det, vi deler med andre.
En væsentlig del af kommunikationen på sociale medier som Instagram og Facebook er fatisk. Det vil sige, at de først og fremmest bekræfter, hvem vi er, og at vi kommunikerer sammen. Dernæst rummer de etos som retorisk virkemiddel. Gennem brugerens profil fremgår, hvem vedkommende er: musiksmag, litteraturlæsning, gruppemedlemskaber, venner, rejser mv.
Sandheder og synsvinkler
Den autoritetstro, som samfundet traditionelt har haft over for nyhedsmediers indhold, er under nedbrud. Redaktionen opleves ikke nødvendigvis som repræsentant for sandheden. Mange mediebrugere lægger større vægt på, hvad deres venner på de sociale medier mener. Her er venskaber bekræftende, og de forstærker måske synspunkter, man har i forvejen.
Det betyder, at sandheder erstattes med synsvinkler. En sag kan ses på flere måder. Rykket fra indholdsmedier til relationsmedier er samtidig et ryk fra gatekeeping til gatewatching, fra at en troværdig redaktør tog stilling til nyhedernes troværdighed til, at mediebrugerne selv skal sortere i den daglige nyhedsstrøm. Det sker gerne i de netværk af følgere og venner, som den enkelte bruger har.
At sandheden er under pres, er dog ikke nyt. Propaganda har altid udgjort en stor del af nyhedsstrømmen, og især i kriser og under krig, har ikke mindst staten propaganderet for historier, der ikke helt var i overensstemmelse med sandheden.
Claus Hjorth, der er daglig leder af Medierådet, fortæller om, hvordan vi gennem historien kan finde eksempler på propaganda, der fordrejer virkeligheden.
Det postfaktuelle samfund
Medieudviklingen bidrager til den samfundsstruktur, man kalder for det postfaktuelle samfund. Betegnelsen antyder, at det ikke mere (kun) er fakta, der er grundlaget for enhver diskussion om samfundsmæssige emner. I det postfaktuelle samfund kan det være svært at skelne mellem sandhed og synsvinkler, mellem information og opinion. Respekten for traditionelle autoriteter som lærere, offentlige myndigheder og nyhedsredaktører erstattes af tillid til de grupper, man stempler ind i. Krænkelseskultur og Me Too-bevægelser vinder frem.
Det erstatter oplysningsprojektets vision om at søge sandheden med interessegruppers mål om at vinde dagsordenen – måske med sandheden som offer. Det baner vej for fordrejninger af sandheden og for fake news.
- Opgave
- Præsenter hinandens profiler på de sociale medier.
- - Beskriv jeres etos: hvad anbefaler I, hvilke interesser har I, hvem er jeres venner?
- Undersøg hinandens trafik under jeres profiler.
- - Hvad liker I, hvad kommenterer I, og hvad deler I med andre?
Konklusion
De nye, digitale medier har skabt et nyt grundlag for informationsformidling og kommunikation. Autoriteter er udskiftet med relationer.
Det postfaktuelle samfund er en samfundstilstand, hvor det er blevet vanskeligere at skelne mellem sandhed og synsvinkler. Det skaber grobund for misinformation, desinformation og fake news. Det ser vi nærmere på i det følgende delforløb i dansk.
I det afsluttende delforløb i samfundsfag konkluderer vi.
Claus Hjorth, sekretariatschef for Medierådet, der har til opgave at rådgive om brugen af medier, understreger, at journalistens opgaver har ændret sig i det postfaktuelle samfund. Opgaven er først og fremmest at faktatjekke nyheder.
DANSK
Pressens journalistik bygger på Immanuel Kants princip om ’den kritiske fornuft’. Det er pressens idé, og det præger det journalistiske indhold: Verden kan iagttages og tænkes, kilder er sandhedsvidner, og modtageren er oprigtig interesseret i at læse den faktuelle sandhed om et emne og i at blive klogere. Information og opinion er to adskilte måder at gengive verden på, og de må ikke blandes sammen – ifølge pressens journalistik.
Kilders, foreningers og politiske bevægelsers adgang til selv at producere nyheder og skabe debat udenfor pressemiljøet ændrer dette. Mange flere deltager i samfundsdebatten, men samtidig er muligheden for at tjekke fakta i indlæg og nyhedsfeeds svækket, fordi der mangler effektive gatekeepers på de sociale medier.
Læs mere
Enhver tekst er en sproglig repræsentation af verden. Vi tilegner os journalistiske tekster i tillid til, at de viderebringer fakta om den virkelighed, de skildrer.
Men da der ikke er tale om et 1:1 forhold mellem tekst og virkelighed, er det nødvendigt at være kildekritisk. Er der udeladt væsentlige oplysninger? Er noget fakta fordrejet? Har teksten er anden hensigt end at være ’den kritiske fornufts stemme’? Er informationerne understøttet af kilder? Er webadressen pålidelig?
Der er forskellige grader af ’afvigelser’ fra den fulde sandhed om et emne. Politikere og debattører kan finde på at holde oplysninger tilbage for at fremme deres egne synspunkter. Det accepterer vi, for det er en del af den demokratiske debat. Det handler om den sproglige diskurs, som vi kan spore helt ned i den grammatiske opbygning.
Syntagmer og forbindere
Et tekstforløb består af en række såkaldte syntagmer. Syntagmer er grupper af ord, der tilsammen danner en meningsfuld ytring. De syntagmatiske kæder knyttes sammen ved hjælp af forbindere.
Læs mere
Hvert syntagme indeholder fakta, der kan verificeres. Det er kombinationen af fakta, der tilsammen danner informationskæder. Syntagmerne kan hver især fjernes fra informationskæden uden at den grammatiske konstruktion bryder sammen.
Finansloven blev i går vedtaget i Folketinget af samtlige partier (syntagme 1), og statsministeren roste oppositionen (syntagme 2), fordi den havde deltaget konstruktivt i forhandlingerne (syntagme 3).
(konstrueret eksempel)
I eksemplet indgår to forbindere: og samt fordi. Den første forbinder (og) ligestiller de to syntagmer i en såkaldt additiv kobling, mens den anden (fordi) skaber en såkaldt kausal kobling. Forbinderne skaber mening mellem de forskellige fakta. Der er forskellige typer af forbindere, fx: additive (tilføjende), adversative (adskillende), temporale (tidsmarkerende) og kausale (årsagsbestemte).
Eksempler på forbindere
| Additiv kobling | og, også, samt, desuden, både…og |
| Adversativ kobling | men, dog, derimod, til gengæld, imidlertid, på trods af |
| Temporal kobling | så, da, når, mens, allerede |
| Kausal kobling | for, fordi, da, så, nemlig |
Ved hjælp af forbindere opstår argumentet. Forbindere er meget brugte i den politiske diskurs, fordi man belægger sine påstande med fx kausale begrundelser. Udskiftning af forbindere kan ændre udsagnet radikalt:
Finansloven blev i går vedtaget i Folketinget af samtlige partier, fordi oppositionen havde deltaget konstruktivt i forhandlingerne på trods af statsministerens forventninger.
Måden forskellige former for fakta knyttes sammen på i sproget, er afgørende for, hvorvidt den samlede information er retvisende i forhold til sandheden. Forkert brug af forbindere og udeladelse af fakta kan føre til misinformation og desinformation.
Tema/rema
Vi kan yderligere sige, at en sætning er bygget op af et hovedbudskab, et tema, og en række tilføjelser til temaet, et rema.
Finansloven blev i går vedtaget (tema) i Folketinget af samtlige partier (rema). En anden sætningskonstruktion vil bytte om på tema/rema:
Samtlige partier i Folketinget (tema) vedtog finansloven i går (rema).
Læs mere
Når journalisten vinkler sin historie og ’sætter den på spidsen’, vil der altid være fakta, der udelades, og temaer, der omdannes til remaer.
Det er muligt at ændre på de syntagmatiske kæder. Man kan springe nogle over, man kan tilføje nogle, eller man kan fordreje nogle. Disse former for manipulation kan være vanskelige at påvise, fordi sætningskonstruktionen fortsat kan være korrekt.
Finansloven blev i går vedtaget i Folketinget (syntagme 1, udeladelse), og statsministeren roste sine embedsmænd (syntagme 2, udeladelse/tilføjelse), fordi de havde udarbejdet finansloven (syntagme 3, fordrejning).
Sætningens tema er forblevet uændret (Finansloven blev i går vedtaget i Folketinget), mens sætningens remaer er ændret. Der er stadig semantisk sammenhæng mellem tema og rema, men udsagnet har manipuleret med fakta.
Temaet kan udskiftes med et element fra rema. Det kan ændre hele meningen:
Statsministeren roste sine embedsmænd (tema), fordi de havde udarbejdet finansloven (rema).
Misinformation opstår, når der er udeladt fakta. I misinformation kan temaet være bevaret, men der er plukket (såkaldt cherry picking) i rema. Det kan være bevidst eller ubevidst. Det kan det også være, når temaet erstattes af et rema-element.
Misinformation og desinformation
Med få sproglige virkemidler (udeladelse af syntagmer, udskiftning af forbindere og omlægning af tema/rema) er det muligt at ændre en information til misinformation og desinformation.
Da den grammatiske struktur fortsat vil være intakt, kan det være vanskeligt for modtageren at gennemskue kvaliteten af informationen.
Lisbeth Knudsen, tværgående chefredaktør ved Altinget og Mandag Morgen, gennemgår forskellige former for informationsforurening fra misinformation til fake news og deep fake.
Læs mere
En høj informationskvalitet er bestemt af, hvorvidt de meddelte fakta kan verificeres, og at de er sat sammen på en måde, så informationen gengiver emnet i en kompleks sammenhæng af tid og kausalitet (forbinderne). Det kalder vi for sande udsagn.
Forvanskede udsagn er udsagn, der nok er sande, men fakta er udvalgt, så informationen bliver ’sat på spidsen’: Oppositionen deltog konstruktivt, da finansloven blev vedtaget.
Udokumenterede udsagn er udsagn, der måske er sande, men mangler dokumentation. De bygger på rygter og fordomme. Statsministeren truede oppositionen til samarbejde, da finansloven skulle vedtages.
Misinformation opstår, når der er udeladt fakta i informationen, uden at modtageren bemærker det. Derimod tror modtageren, at der er tale om information, der bygger på sande udsagn. I realiteten er der tale om forvaskede udsagn.
Misinformation optræder hyppigt i nyhedsmedierne. Journalisterne fremhæver noget på bekostning af noget andet, de vinkler historierne forskelligt, hvilket kan medføre misinformation. Et grelt eksempel herpå er en overskrift på Ekstrabladets webavis, der fortalte om en, der var gået 1300 km for at få sex.
eb.dk, 5.12.19
Det er en såkaldt clickbait, der i særlig grad skal appellere til læseren. Emnet er indenfor avisens målgruppes interesser (sex), men når man klikker på overskriften og læser artiklen, opdager man, at det drejer sig om en hantiger, der på sin parringsjagt efter en huntiger, måtte vandre den lange distance. Overskriften er vinklet skarpt. Subjektet er udeladt (en væsentlig del af fakta), hvilket giver anledning til efter forgodtbefindende at fylde substantivets plads ud. Det er harmløst, men alligevel et klokkerent eksempel på misinformation.
Desinformation opstår, når der bevidst er udeladt fakta i informationen (deletion) samt tilført og forstærket nye udsagn (addition), der ikke er sande. Der er tale om udokumenterede udsagn med det formål at manipulere modtageren til at tro noget andet end det, der er verificerbart sandt.
Desinformation er derudover kendetegnet ved generaliseringer (substitution) og tilpasninger (evalution), der skal underbygge desinformationens manipulationer. Desinformation optræder hyppigt på de sociale medier, hvor bidragsyderne sammenblander informationer og holdninger for hurtigt at nå frem til konklusioner:
Indvandringen har katastrofale konsekvenser for skoleelevers færdigheder i Danmark og i andre lande
(rubrik, Den korte avis, 5.12.2019)
Baggrunden for den nyhed er en PISA-undersøgelse i Sverige, der viser, at de svenske elever klarer sig bedre (!) end tidligere. Men mange elever med indvandrerbaggrund deltager slet ikke i undersøgelsen, og hvis de gjorde det, ville det samlede billede være ringere. Det samme gælder i Danmark, hævder Karen Jespersen og Ralf Pittelkow, der er forfatterne til nyhedsartiklen.
Der er både tale om misinformation og desinformation, omskiftning af tema/rema og forkert brug af forbindere i artiklen. Desinformationen forstærkes af generaliseringer og tilpasninger, så det samlede udsagn passer til den manipulerende hensigt: At tale indvandrere ned.
Malinformation og fake news
I kategorien falske udsagn befinder informationstyper som malinformation og fake news sig. De konstruerer fakta, der er i strid med virkeligheden.
De sociale medier skaber både fællesskaber og had-tilkendegivelser, såkaldt hate speech. Digital rådgiver Astrid Haug fortæller nærmere herom.
Læs mere
En stor del af informationsforureningen i medierne er hate speech. Ordet er frit i de åbne, sociale medier, gatekeeperen er fraværende, og sagen kan erstattes af personlige angreb.
Malinformation er en informationstype, der rummer miskrediteringer af 3.person gennem mis- og desinformation.
Malinformation optræder hyppigt i kommentatortråde til nyheder på nettet og i selvforstærkende interessegrupper på de sociale medier.
I eksemplet Kvinde i niqab angrebet på Nørrebro: Skal hun melde det? fra Ekstrabladet er debatten sat i gang af et indlæg fra en kvinde iført en niqab, der er blevet overfaldet på grund af sin beklædning.
Over 1000 kommentarer er knyttet til indlægget. De tre er karakteristiske for den malinformation, der formidles i tråden. Som det fremgår, er kvinden selv ude om det, og hun fremstilles i en karakteriseret form. Generaliseringerne medvirker til, at kvinden ikke har ret til den beskyttelse i det offentlige rum, som borgere har ifølge loven.
Fake news er en informationstype, der er blevet meget omtalt, siden Donald Trump blev valgt som amerikansk præsident i 2016. Dels mener man, at hans valgsejr skyldtes, at russiske internettrolde spredte falske budskaber om især hans modkandidat Hillary Clinton, og dels har han selv flittigt benyttet begrebet i sit opgør med den kritiske, amerikanske presse. Enhver ubekvem nyhed betegner han som fake news.
Fake news er fingerede nyheder, der har som mål at sprede desinformation og malinformation i medierne. Det særlige ved fake news er, at de simulerer anerkendte journalistiske metoder med kildeudsagn og genretræk. Ofte findes kilderne dog ikke, eller de er blevet lagt ord i munden, som ikke er deres egne.
Fake news kan være vanskelige at afsløre, fordi de ligner andre pålidelige nyhedshistorier. En god tilgang til at afsløre fake news er at være kildekritisk. Optræder nyheden i andre medier? Kan man søge på kilderne – findes de overhovedet?
Kildekritik
Kildekritik er den afgørende faktor, når der skal rettes op på misinformation, når desinformation og fake news skal afsløres, og når malinformation skal bekæmpes.
Erkan Özden er journalist og nyhedsvært i DR. Her fortæller han om, hvordan kildekritikken kan være med til at afsløre fake news.
Læs mere
Pressens medier fokuserer på den stigende informationsforurening, der præger medierne. Mange af nyhedsmedierne har faktatjek-tjenester, hvor nyheder testes for deres sandhedsværdier.
Mediehuset og tænketanken Mandag Morgen er den første certificerede publicistvirksomhed, der faktatjekker nyheder ved hjælp af forskeres medvirken. Mandag Morgen indgår i et større internationalt samarbejde med andre mediehuse. Det er et eksempel på de nye opgaver for pressens medier i en omfattende medietid, hvor det ikke kun er samfundets magthavere, der er i søgelyset, men også sprogets og mediernes magt.
På TjekDet kan man finde de grundige faktatjek og i øvrigt gode råd til, hvordan man selv kan udføre den første kildekritik.
- Opgaver
- Find tre aktuelle nyheder i tre af jeres foretrukne medier. Øv jer i brugen af de analytiske begreber.
- - Analyser teksten med hensyn til syntagmer, tema/rema og forbindere. Vælg 3-4 sætninger ud først, for derefter at analysere hele teksten.
- - Omskriv teksten, så I vinkler den på en anden måde: Find en anden sammensætning af tema/rema og foretag evt. en udvælgelse af fakta.
- - Vælg en af jeres nyheder og omform den til henholdsvis misinformation og desinformation. Diskuter herefter med andre i klassen, om nyheden fortsat er troværdig.
- Besøg TjekDet og find en nyhed, der er faktatjekket.
- - Undersøg, hvordan faktatjekket er tilrettelagt. Beskriv principperne herfor. Hvilke typer af konklusioner opereres der med?
Konklusion
Nyheder og debat er sproglige repræsentationer af virkeligheden. Nede i sprogets maskinrum genereres de sproglige udsagn, der er bygget op i syntagmer, i tema/rema og knyttet sammen med forbindere.
Hernede findes forudsætningerne for at danne sande udsagn, forvanskede, udokumenterede og falske udsagn på måder, der ikke umiddelbart kan ses af modtageren.
Misinformation, desinformation, malinformation og fake news er begreber, der dækker over forskellige grader af informationskvalitet.
Pressens medier har i stigende grad påtaget sig at faktatjekke den voksende strøm af nyheder.