Kildeudsagn og dokumentation gennem kilder bygger en journalistisk artikel og en forskningsrapport op. Journalisten udvælger sine kilder ud fra bestemte kriterier, der kan understøtte artiklens vinkel. Forskeren søger hjemmel og finder belæg for sine hypoteser og konklusioner ved at henvise til andre forskeres resultater.
Læs mere
Brug af kilder styrker en teksts troværdighed. De fungerer som hjemmel og som belæg i tekstens argumentationsstruktur. Gennem deres ordvalg støtter de journalisten eller forskeren i at danne ækvivalenskæder omkring emnets nodalpunkt.
Artiklen eller forskningsrapporten rummer derfor en flerstemmighed af udsagn, som journalisten eller forskeren disponerer over. Da de selv har samlet kilderne og valgt blandt deres udsagn, bliver det deres redigering, der samler tekstens overordnede diskurs og perspektiv.
JOURNALISTISKE KILDER
Den journalistiske kilde er som regel en mundtlig kilde, men også skriftlige kilder fra andre medier, folketingsforhandlinger og rapporter kan indgå i journalistens arbejde med at opbygge en artikel.
Erkan Özden er journalist og nyhedsvært i DR. Han har engageret sig i kampen for troværdige nyheder og taler her om vigtigheden af journalistisk kildekritik.
Læs mere
En journalist interviewer kilder, hvis udsagn bygger den journalistiske tekst op.
Kildens udsagn kan indgå
- som 'baggrund', hvor journalisten bruger sin viden fra researchinterviewet uden at nævne kilden ved navn. Når journalisten på forhånd oplyser sin kilde, at interviewet er til baggrund, vil kilden som regel være mere villig til at meddele sig.
- i en 'sammenfatning', idet journalisten henviser til kilden.
- Som 'citat', hvor kildens egne formuleringer indgår i teksten.
Journalistiske tekster uden brug eller henvisning til kilder er principielt mistænkelige. Det ved journalister, så derfor kan formuleringer som "Ifølge velunderrettede kilder" eller "mange mener, at…" optræde, hvor kildebelægget er svagt.
Journalisten skelner mellem tre typer af kilder:
- Erfaringskilden (ofte almindelige mennesker), der er direkte berørt af en hændelse, fx ofre for klimaforandringer eller vaccineskeptikere.
- Partskilden (ofte politikere og organisationsfolk), der har en (politisk) interesse i pågældende hændelse, fx politikere, der kræver lovindgreb, så alle børn vaccineres.
- Ekspertkilden (ofte forskere), der har en faglig viden om hændelsen som et fænomen, fx en klimatolog, der gør rede for sammenhængen mellem stigende CO2 og vildere vejr.
En velfungerende journalistisk tekst inddrager alle tre kildetyper. Artiklen kan åbne med et citat fra en erfaringskilde, partskilder kan udtale sig om citatet, og endelig kan emnet perspektiveres af en ekspertkilde, der gør rede for, hvad vi faktisk ved om emnet.
Kildebeskyttelse
Enhver kilde skal kunne udtale sig frit og trygt til journalisten. Ønsker kilden anonymitet, har kilden ret hertil.
Hvis pressen ikke kan beskytte sine kilder, kan det blive mere risikabelt at udtale sig, og på sigt betyder det, at journalisten får sværere ved at dække sin historie.
En kilde kan derfor udtale sig til ’citat’ – dvs. journalisten må citere kildens udsagn – og ’til baggrund’ – dvs. journalisten må ikke citere, hvad kilden oplyser, men må godt bruge det i sin videre research.
Kildekritik
Journalisten skal altid forholde sig kritisk til kilderne. Hvilke interesser har de i sagen? Har de autoritet til at sige det, de siger? Præsenteres deres udsagn på troværdige websites? Er deres historier i det hele taget sandsynlige?
FORSKNINGENS KILDER
En forsker anvender kilder i sin forskning og fremstilling af sin forskning. Her er der først og fremmest tale om skriftlige kilder fra forskningskolleger og fra forskningsrapporter, der er sikret gennem peer-review, dvs. godkendt i forskermiljøet.
Kildehenvisningerne, der kan optræde som referencer i fodnoter eller i en direkte diskussion i afhandlingen, har to funktioner: 1) markering af den forskningsgren, som afhandlingen indgår i og 2) hjemmel for de vidensbaserede standpunkter, der fremføres.
En kilde er et semiotisk tegn. Kilden kan fx også være en genstand, der 'vidner' om en bestemt historisk tid.
Bo Møllesøe Vinther, der forsker i Grønlands indlandsis og klima, fortæller om, hvilke faktorer der har indflydelse på videnskabelige undersøgelser og kilder.
De sociale medier og kilder
Kildernes funktion i forskning og journalistik er at sikre belæg for påstande, der fremføres. De er med til at dokumentere sandhedsværdien i udsagnet. På de sociale medier fremføres belæg ikke ved kildehenvisninger eller –citater, men ved at brugerne liker og deler opslag og tweets.
Læs mere
Deler man et opslag i sit netværk, er det som regel et udtryk for, at man bekræfter sandhedsværdien og det synspunkt, der udtrykkes i opslaget. Man vil gerne dele det med andre. Belæggets styrke beror derfor på, at modtagerne har tillid til brugeren, der deler opslaget.
Ofte deles medieopslag, fx fra netaviser, der rummer journalistiske kilder, men i de tilfælde, hvor det alene er brugerens eget indhold, der deles, vil eventuelle belæg alene bestå i, at andre deler og dermed støtter op om – det vil sige anbefaler – indholdet.
Delingsfunktioner og likes er effektive metoder til hurtigt at sprede budskaber i en viftestruktur, men i mange tilfælde mangler budskaberne som sagt referencer og kildehenvisninger.