OFFENTLIGHEDEN
Den løbende debat om samfundets indretning foregår i en offentlighed, hvor alle i princippet kan deltage. Det udelukker ikke, at debatten også føres i lukkede rum i selskabsbestyrelser og i familier, men det foregår i så fald på nogle andre vilkår.
Læs mere
Den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas (1929-) har studeret offentlighedsbegrebet i et historiske perspektiv. I sin banebrydende bog Borgerlig offentlighed (1962, da. 2009) undersøger han, hvordan offentligheden blev skabt i 1700-tallets oplysningstid på lokaliteter, fx kaffehuse og litterære saloner, hvor borgerne kunne mødes og uhildet drøfte statens anliggender.
Forudsætningen for at deltage i den offentlige samtale var, at deltagerne var i stand til at udelukke private hensyn og interesser. Privatsfæren vedrørte ikke det offentlige. Det blev livskraften for den voksende offentlighed, hvis diskussioner især handlede om statens anliggender.
I sin analyse af offentligheden som begreb placerer Habermas sig i forlængelse af Kants oplysningsfilosofi: Forudsætningen for viden og fremskridt er, at alle ligeberettigede mennesker i frihed kan enes om, hvad der er sandt og rigtigt.
Læs: Jürgen Habermas: Borgerlig offentlighed (1962, da. 2009).
PRINCIPPER FOR DEN OFFENTLIGE SAMTALE
Den borgerlige offentlighed er under løbende forandring. Offentlighedens fysiske forankring er i højere grad blevet en symbolsk forankring i sproget og medierne. Offentlighedens dynamik drejer sig om sproghandlinger og om argumentation, der skaber grobund for den demokratiske samtale.
Læs mere
Den offentlige samtale, hævder Habermas, drejer sig nemlig ikke kun om, hvad der er sandt, men også hvad der er rigtigst. Samtalen skal ikke kun afdække sande sammenhænge, men også anbefale eller vælge de bedste løsninger i et samfundsperspektiv. Hertil opstiller Habermas tre kommunikationsetiske regler for den demokratiske samtale:
- Respekt – du skal respektere din modparts ret til at have en mening
- Reference – du skal argumentere i overensstemmelse med viden og fakta
- Relevans – du skal bidrage med relevante oplysninger og undgå afsporing af debatten
Habermas forestiller sig, at samtalens dialektik og kommunikationens etik vil føre frem til de rigtige konklusioner. Samtalen er en kvalificerende sproghandling, der udvikler sig i en dialektisk spiral. Det er i den forstand, at den danske teolog og debattør Hal Koch (1904-1963) kunne hævde, at 'Demokrati er samtale' – og ikke flertalsafgørelser.
Både Habermas og Hal Koch tager arven fra den græske filosof Sokrates op: Gennem samtalens spørgsmål og svar, der fremdrager nye spørgsmål, når vi frem til et sandt og rigtigt udsagn.
Læs: Jürgen Habermas: Teorien om den kommunikative handlen (1981, da. 1996), Diskursetik (1996)
Læs: Hal Koch: Hvad er Demokrati? (1945/2015)
PRESSEN OG OFFENTLIGHEDEN
Pressen er en vigtig agent i offentligheden. Den oplyser læsere, seere og lyttere om aktuelle begivenheder og emner, og den giver plads til den offentlige debat. Pressens virksomhed i Danmark bunder i Grundlovens § 77, hvor der står, at ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. (…).”
Læs mere
Pressen varetager sin rolle gennem en redaktionel proces, der skiller væsentligt fra uvæsentligt (efter kriterier der altid kan diskuteres) og sikrer, at Grundloven overholdes, og at principperne for den demokratiske samtale fastholdes. Udover Grundloven er pressens virksomhed omfattet af medieansvarsloven og af Pressenævnet, som er pressens eget kontrolorgan. Ikke alle nyheds- og debatmedier er dog medlem af Pressenævnet.
Pressens medier erstatter oplysningstidens kaffehuse og litterære saloner. Ordet er frit, men hensigten er oplysning med henblik på at skabe et bedre samfund.
Læs: Danmarks Riges Grundlov, medieansvarsloven og Pressenævnet.
FRA OFFENTLIGHED TIL SYSTEMER
Offentligheden er under pres. Nye medier uden redaktionel styring skaber nye deloffentligheder, der nedbryder væsentlige træk ved den traditionelle offentlighed. Offentlighed og privatliv sammenblandes, og kommunikationsetikken kommer under pres. Forskellige systemer afløser den fælles offentlighed.
Læs mere
På sociale medier som Instagram og Facebook er skellet mellem privat og offentligt nedbrudt. Den offentlige platform er blevet privatiseret. Private virksomheder poster budskaber med særinteresser, og deltagerne bidrager med indhold fra deres private liv.
En vigtigt kommunikationsfaktor på de sociale medier er brug af likes. De understøtter i højere grad en bekræftende end en diskuterende debatform. Man søger ligesindede. Den bekræftende form kan forstærke synspunkter snarere end at nuancere dem i en dialog.
De ideale forestillinger der har været knyttet til offentligheden er på den måde ved at blive undermineret. Flere sociologer, bl.a. den franske sociolog Pierre Bourdieu (1930-2002), betragtede dog de sociale medier som gavnlige for demokratiet, for flere end den demokratiske elite kan gennem disse deltage i debatten om samfundet.
Habermas skelner mellem livsverdenen og systemverdenen. Han mener, at systemverdenen, den del af individets livsudfoldelse, som finder sted i forskellige teknologiske systemer, vokser. Individet underkastes regler og ritus, som det enkelte system har sat op, fx Facebook, indberetning af skat og nationale test i folkeskolen.
Det tyske sociolog Niklas Luhmann har taget denne forståelse op i sine undersøgelser af systemverdener, bl.a. massmediernes. En af hans hovedpointer er, at ethvert systems første opgave er at legitimere sig selv mod påvirkning udefra. Ethvert system vil lukke om sig selv. Det gælder kroppen som (biologisk) system, der bekæmper indtrængende bakterier, og det gælder et socialt medie, der mistænkeliggør eller ekskluderer deltagere, der overtræder skrevne og uskrevne regler.
Søg på: Niklas Luhmann