Sundhed handler om at være styrmand i sit eget liv. At efterleve de helt enkle principper, som din mor lærte dig: god søvn, god kost med masser af grønsager og motion. Det udgør 95 % af et sundt liv. De fleste vil helst arbejde på de 5 %, de små knapper, de kan skrue på - fx kosttilskud, færre kulhydrater - med de gør ikke den store forskel, hævder Anders Nedergaard.
Hvad er sundhed? WHO (World Heath Organization) definerer det sådan: ”Sundhed er en mental tilstand af total fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svagelighed.”
I 1986 udvidede WHO definitionen med dette: ”Sundhed betragtes […] som grundlag for det daglige liv og ikke som livets formål. Sundhed er et positivt begreb, som lægger vægt på sociale og personlige ressourcer såvel som på fysiske evner. […] Sundhed er den proces, som gør folk i stand til at øge kontrollen med og øge deres sundhedstilstand.”
Sundhed er mere end fravær af sygdom. Sundhed er ikke kun en tilstand, men en proces. Dermed er sundhed blevet et politisk emne. Når vi diskuterer sundhed, diskuterer vi også meningen med livet.
- Hvordan skal vi leve vores liv?
- Usund levevis fører til øgede sundhedsomkostninger - hvordan er balancen mellem det personlige ansvar og myndighedernes?
- Skal vores sundhedsbegreb bygge på videnskab eller på personlige overbevisninger?
Sundhedsdebatten har etiske og økonomiske aspekter. Forebyggelse og behandling griber ind i den enkeltes ret til at leve, som han eller hun ønsker det. Usund levevis medfører øgede sundhedsudgifter for staten.
Læs mere
Man skelner mellem tre forskellige sundhedsopfattelser.
Den fundamentalistiske sundhedsopfattelse svarer til WHO’s oprindelige definition: Sundhed defineres med udgangspunkt i fravær af sygdom. Sundhed er grundlæggende en tilstand. Det officielle sundhedsvæsen er sygdomsbekæmpende på baggrund af forskningsmæssig empiri, og det bygger derfor i høj grad på det fundamentalistiske sundhedssyn.
Den relative sundhedsopfattelse tager udgangspunkt i WHO’s tilføjelse til organisationens grundlæggende definition: Sundhed er en proces, der indgår i det daglige liv, og som omfatter mere end fraværet af sygdom. Sundhed kan fremmes hos den enkelte gennem livsstil og styrkelse af særlige ressourcer. Myndighedernes forebyggelsesprogrammer om kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne) bygger i høj grad på det relative sundhedsbegreb.
Den salutogenetiske tilgang har en mere holistisk tilgang til sundhedsbegrebet. I betegnelsen gemmer sig ordet ’salus’ der betyder ’velbefindende’. Tilgangen er optaget af følelserne og balancen mellem indre og ydre, og i mindre grad af sygdomssvækkende elementer. Mindfulness, antistress, særlige kostsammensætninger er vigtige elementer i det salutogenetiske sundhedsbegreb, som i øvrigt blev defineret af den medicinske sociolog Aron Antonovsky i 1979. Sundhed kommer af at mestre livet. Når livet er meningsfuldt, begribeligt og håndterbart, så opstår følelsen af sammenhæng og dermed individets sundhed.
Kampen om sundhed foregår mellem disse tre sundhedsbegreber. De kan supplere hinanden, men de kan også bekrige hinanden. Det kan føre til alternative behandlingsformer, vaccineskepticisme og udelukkelse af personlige erfaringer, der ikke er evidens for.
Professor Bente Klarlund argumenterer for et bredere sundhedsbegreb og advarer mod, at træningen bliver for ensidig og for meget 'mig, mig og mig'. Vi kan holde til meget fysisk træning, men det hele skal hænge sammen, og det er vigtigt at have et bredere perspektiv.