Individ

I den digitale medietidsalder bliver individet mere og mere medialiseret

I medierne følger vi personer, der fremstiller selv sig i forskellige sammenhænge. De fleste af os optræder selv på de sociale medier. Men måske er det ikke kun os selv, der bruger medierne, men også medierne, der bruger os.

Den omfattende medialisering af individet skaber et virtuelt 'jeg', der nogle gange ikke korresponderer med det egentlige 'jeg'. Det efterlader spørgsmålet, om vi altid taler sandt på nettet?

Hvordan kan vi tjekke fakta og fake på de sociale medier? De sociale medier er uden for redaktionel kontrol, og nyhedsstrømme spredes hurtigt og effektivt.

Hvordan former webbloggen en influencers tanker og selvforståelse? En influencer er afhængig af mange følgere for at få sponsorer og annoncører.

Hvordan påvirker konceptet i reality-programmer deltagernes adfærd i og udenfor programmet? Deltagerne tjekker ind som private mennesker, men omdannes til mediekarakterer.

Hvordan påvirker og forstærker de lukkede fora på nettet de holdninger, som nogle mennesker har? De befinder sig i ekkorum, hvor informationer med andre holdninger på forhånd filtreres fra.

På de sociale medier er kildekritikken ofte udeladt. Det stiller større krav til brugeren, hvis man forventer informationskvalitet. Det fortæller Astrid Haug, digital rådgiver, om.

Sociologiske tilgange til at forstå individ og samfund

Sociologien omhandler studiet af forholdet mellem det enkelte individ, grupper og samfund på givne tidspunkter. Sociologerne arbejder med statistik og med udvikling af teorier.

Nedenfor er korte resumeer af toneangivende sociologers analyser, som kan inspirere til temaerne om sociale medier, influencere, reality-tv og lukkede fora.

Giddens: Det senmoderne samfund

Adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet og afhængighed af ekspertsystemer kendetegner det senmoderne samfund.

Den britiske sociolog Anthony Giddens teori om det senmoderne samfund analyserer mulighederne for det enkelte individ i forhold til at skabe sin egen identitet. Mulighederne er øget betragteligt.

Læs mere


Giddens’ teori tager afsæt i det moderne samfunds rammer og normer, fx om kernefamilien, der hidtil har skabt de trygge rammer for individets opvækst og selvforståelse. Nogle af disse normer består fortsat, men der er sket en af-traditionalisering i overgangen fra det moderne til det senmoderne samfund, der bl.a. skyldes teknologi og globalisering. Traditioner er afløst af individuelle valg. Det gælder om alt fra kirkegang over påklædning til politisk og værdimæssig orientering.
Giddens (1938-) tager udgangspunkt i fire forskellige parametre for at beskrive denne forandring: en adskillelse af tid og rum, en udlejring af sociale relationer, en øget refleksivitet og en afhængighed af ekspertsystemer.

Adskillelsen af tid og rum, som ikke mindst teknologien har skabt, er et centralt træk ved det senmoderne samfund. De fysiske begrænsninger er ophævet, og tidsfaktoren er fraværende i den stadige kommunikation med omverdenen gennem fx de sociale medier. Her er der lige langt til Odense som til Odessa. Begge destinationer kan nås på et splitsekund.

Rejsemønstre er væsentlig forandrede med den effekt, at verden er skrumpet ind. Det er naturligt og nemt (og billigt) for den enkelte at tage udenlands for at opleve andre kulturer og møde andre mennesker. Globaliseringen er dobbelt: På den ene side er hele verden åben for udrejse, og på den anden side er hele verden hentet hjem til den lokale verden. Globale venner er et klik væk, og fjerne egne blot få rejsetimer borte. Man behøver dermed ikke længere, som før, at være i samme tid og rum for at kunne have kontakt.

Udlejringen af sociale relationer begyndte i overgangen mellem det traditionsbundne samfund og det moderne samfund. I det senmoderne samfund er det blevet et væsentligt træk. Med udlejringen følger funktionstab i den traditionelle slægtsfamilie. Børn passes (og opdrages) i institutioner og ikke kun, fordi forældrene er på arbejde. Den ældre generation flytter på plejehjem, hvor de tidligere boede til aftægt i familien.

Disse kerneopgaver i den traditionsbundne slægtsfamilie varetages nu af eksperter, der befinder sig i dagtilbud, i ældreplejen og i specialtilbud.

De sociale medieplatforme er ligeledes eksempler på udlejringen af sociale relationer. Den nære ansigt-til-ansigt kontakt erstattes med virtuelle tilknytninger til mange forskellige mennesker over hele kloden, hvor nærhedsoplevelsen er svagere. Fællesskaber erstattes med netværk. De familiære relationer erstattes med venskabsrelationer. I de familiære relationer bliver man opdraget og belært, i venskabsrelationerne spejler man sig i hinanden. Begge relationsformer har identitetsdannelsen som mål.

Omfanget af ekspertsystemer stiger kraftigt i det senmoderne samfund. Vi stoler på pædagogen, på lægen, på Facebook og på nyhedsflowet på Internettet. Kontroltab opvejes af tillid til systemerne. Facebook tagger vores adfærd, interesser og værdier og kanaliserer indhold, der svarer hertil. Pædagogen fortæller forældrene, hvordan de skal opdrage deres barn, og Netflix anbefaler, hvad vi skal se.

Begrebet øget refleksivitet er et grundbegreb i Giddens teori og dokumenterer hans optimistiske menneskesyn. Man spejler sig ikke længere kun i sine familiære relationer, men også i sine venskabsrelationer på nettet, man lytter til influencere og eksperter i tv og på YouTube og tager dem som forbilleder for egen adfærd og identitetsdannelse. Hvilket job, uddannelse, fritidsinteresse, udseende mm. skal man vælge? Det skaber et utal af muligheder for den enkelte, som denne hele tiden skal forholde sig til. Når alt er frit, så er valget tilsvarende mere kompliceret. De valg der hele tiden skal træffes, er de såkaldte refleksive processer, som indgår i den enkeltes identitetsdannelse.

Det senmoderne individ vælger dermed hvordan det vil leve sit liv. Det er løsrevet af gamle normer og traditioner og deri ligger der et væld af potentialer for individet som fx friheden til at søge og skabe sin egen personlige livsstil og livsfortælling og at reflektere over de valg, der medfører denne.

Medierne spiller en stor rolle i identitetsdannelsen i senmoderniteten, da de giver den enkelte mulighed for at spejle sig i og afprøve forskellige identiteter og levemåder.

Den større frihed til identitetsdannelse rummer tilsvarende en større byrde for den enkelte. Mange unge bukker under i denne identitetsproces, de mister deres rodnet og tryghed, hvilket en britisk undersøgelse fra 2018 dokumenterer. Nedenfor er der et link til undersøgelsen.

Honneth: Anerkendelse og de forskellige sfærer for anerkendelse

Den tyske filosofiprofessor Axel Honneth (1949-) har undersøgt identitetsdannelsen hos det enkelte individ. Hvad skal der til, for at individet oplever, at det lykkes med sit liv? Hvilke konflikter kan der opstå i et samfund, hvis individer eller hele grupper ikke lykkes med at etablere deres form for 'det gode liv'?

Læs mere


Axel Honneth fastslår, at anerkendelse er nødvendig, for at individet kan udvikle sin identitet, føle at det hører til og kan realisere sig selv. Han opdeler anerkendelse i tre sfærer: privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære.
I privatsfæren udtrykkes anerkendelse via kærlighed og omsorg fra familie, venner eller i parforholdet. Her viser andre mennesker, at de holder af os som dem, vi er. Denne form for anerkendelse giver individet selvtillid. Omsorgsvigt, mobning og kærlighedsbrud kan medføre, at det bliver svært for den enkelte at opbygge tætte bånd senere i livet.

I den retslige sfære opnår den enkelte anerkendelse via lige rettigheder og muligheder, fx i forbindelse med deltagelse i den offentlige debat. Individet får mulighed for at opleve sig som ligestillet med andre i samfundet. I modsat fald kan det skade ens selvrespekt.
I den solidariske sfære opnår den enkelte anerkendelse med det, vedkommende bidrager med. Det sker på arbejdspladsen, i fritidslivet og fx på de sociale medieplatforme. Individet værdsættes for sine kompetencer og opnår selvværd.

Et individ har brug for alle tre former for anerkendelse for at opnå følelsen af at lykkes med sit liv. Samtidig skal de grupper, som anerkendelsen kommer fra, respekteres. Anerkendelsen skal være gensidig ellers er den værdiløs.

Hvis individet eller grupper i samfundet oplever, at de ikke bliver anerkendt, kan det medføre modreaktioner overfor majoriteten. Det kan komme til udtryk ved at søge udgrænsede fællesskaber som rockere eller hooligans, religiøs fundamentalisme og andre subkulturer.

Anerkendelse er en nødvendighed for individet og søges i det senmoderne samfund bl.a. via sociale medier. Her kan individet opleve at blive anerkendt gennem likes og clicks. Søgen efter anerkendelse kan dog blive en slags afhængighed. Man søger, uden at det nødvendigvis bidrager til ens identitetsdannelse. Tværtimod.

Ziehe: Kulturel frisættelse og formbarhed

Centralt i den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehes teori om det senmoderne samfund står kulturel frisættelse og formbarhed. Mens individet i det traditionelle samfund var bundet af traditioner og skæbne, så har individet i det senmoderne samfund mulighed for at forme sin egen identitet, idet alt synes muligt.

Læs mere

Med den kulturelle frisættelse er socialiseringsprocessen markant forandret, hvilket betyder, at vi nu spejler os selv i andre for at skabe vores egne værdier og identiteter. Et sted denne nye formbarhed ses er fx i fitnesscenteret, hvor vi ”former” vores kroppe.

Ifølge Thomas Ziehe (1947-) er den kulturelle frisættelse forbundet med ambivalens. På den ene side har individet uendeligt mange muligheder, og på den anden side er det tynget af det ansvar, disse valgmuligheder giver. Thomas Ziehe mener, at det medfører tre forskellige reaktionsmønstre for individerne i det senmoderne samfund: Subjektivering, ontologisering og potensering.

Subjektivering skal forstås som en søgen efter nærhed og intimitet, for derigennem at nære individets selvopfattelse og selvværd. Subjektiveringen er en konsekvens af tabet af bekræftelse og anerkendelse, men ved at involvere andre mennesker i sit følelsesliv kan individet få bekræftelse og anerkendelse af mennesker omkring sig.

Ontologisering handler om individets søgen efter en overordnet mening med livet. Som modreaktion på de konstante forandringer søger individet mod sociale fællesskaber baseret på stærke traditioner, normer og værdier. Det kan fx være religiøse fællesskaber, hvor de faste normer og værdier hjælper individet til at forstå sig selv og den verden, hun lever i.

Potensering er individets søgen efter intensitet, fx gennem ekstremsport, kropsudsmykning og lignende. Dette reaktionsmønster er en konsekvens af individualiseringen, og centralt for individet står her, at det skal mærke suset, det skal mærke, at det lever.

Pointen med disse reaktionsmønstre er, at individet forsøger at få et holdepunkt.

Lasch: Stigende individualisering og narcisisme i senmoderniteten

Christopher Lasch (1932-1994) var sociolog og beskæftigede sig med senmoderniteten og de effekter, den har på mennesket.

Han er modsat Anthony Giddens mere skeptisk overfor senmoderniteten og de vilkår, mennesket har. Hans centrale begreb er narcissisme, som han hævder senmoderniteten er med til at fremkalde hos det enkelte individ.

Læs mere

En narcissist er et individ med en stor selvkærlighed udadtil, men skrøbelighed indadtil. En narcissist lider af ringe selvværd og er uempatisk – dvs. ude af stand til at sætte sig i andres sted.

Medierne, og især de sociale medier, er i Laschs optik med til at fremme narcissismen, fordi ’normale individer’ sammenligner sig og efterligner kendte individer for at virke mere specielle. Individualismen, som den enkelte delvist udlever og eksponerer via sociale medier, fører til en egocentreret adfærd og i sidste ende det, der af psykologer betegnes som narcissistisk adfærd.

De uskrevne regler, der gælder for brugerne på de mangfoldige sociale platforme, skaber en søgen efter likes og anerkendelse. Mange venner eller mange likes er som en accept af, at man gør det rigtige eller er en eftertragtet person. Brugerne viser på sociale medier, hvem de er eller gerne vil være, og denne virtuelle identitet kan i større eller mindre grad hænge sammen med brugerens egentlige personlighed. Det fokus, der er på individualisering og selvrealisering på sociale medier, er med til at skabe et indirekte pres ift. at skulle vise, at man er speciel.
Et modargument til Lasch er, at der også skabes fællesskaber og netværk mellem brugerne på de sociale medier, da man gensidig understøtter og forstærker hinandens identitetsdannelse.

Psykologiske tilgange til at forstå individ og samfund

Psykologien omhandler studiet af menneskets tanker og følelser, herunder psykiske lidelser som fx depression. Socialpsykologien har fokus på mennesket som et socialt væsen. Personlighedspsykologien beskæftiger sig med det enkelte menneskes personlighedstræk.

Nedenfor er korte resumeer af toneangivende psykologers analyser, som kan inspirere til temaerne om sociale medier, influencere, reality-tv og lukkede fora.

Allport: 5-faktor modellen eller ’The Big Five’

Psykologen Gordon Allport (1897-1967) beskæftigede sig i sin forskning med personlighedstræk hos mennesker. På baggrund af en leksikalsk hypotese, udviklet af Sir Francis Galton, der vedrører sproglige vendinger og brug af adjektiver, der beskriver menneskers personlighedstræk, undersøgte Allport i 1936 mange tusinde engelske ord. Han kategoriserede ordene og grundlagde dermed den såkaldte trækteori indenfor personlighedspsykologien.

Læs mere

Allport nåede frem til fem kategorier, der kendetegner en personlighedsprofil: udadvendt-indadvendt; omgængelig-konfronterende; samvittighedsfuld-ligegyldig; anspændt-emotionelt stabil; åben-lukket.

Personlighedsprofilen fremgår i et punkt på skalaen mellem kategoriernes yderpositioner. De danner i dag baggrund for mange personlighedstests i private virksomheder og omtales som The Big Five eller 5-faktor-modellen.

Personlighedstrækkene har vist deres videnskabelige gyldighed i og med, de har vist sig at være stabile gennem hele livet og går igen på tværs af forskellige kulturer. Derudover findes de på tværs af alder, køn og etnicitet og har en genetisk basis, da tvillinger scorer ret ens.

Ift. sociale medier kan man stille spørgsmålstegn ved, om der er nogen personlighedstyper, der er mere eller mindre tilbøjelig til at bruge de sociale medier og i hvilket omfang. Det er også interessant, om der er noget i de sociale medier selv, der lægger op til, at brugerne repræsenterer bestemte personlighedstyper.

Skinner: Menneskelig adfærd og operant betingning

Den amerikanske psykologiprofessor B.F. Skinner (1904-1991) er en nøgleperson inden for adfærdspsykologien, der undersøger betingelserne for, hvorfor vi handler, som vi gør.

Hans berømte eksempel er de såkaldte pavlovske hunde. Pavlov var en russisk psykolog, der havde påvist, at en hund savlede (reaktion, refleks), når den fik mad (stimulus). Der er, hævdede Skinner et betinget forhold mellem stimulus og refleks, og det princip overførte han til menneskelig adfærd.

Læs mere

B.F. Skinner arbejdede med adfærd og betingning. Han iagttog gennem studier, at menneskelig adfærd var refleksbetinget. Bestemte påvirkninger fremkalder bestemte reaktioner.

Han skelnede mellem klassisk og operant betingning.

Klassisk betingning optræder, når stimulus kobles sammen med en respons. Pavlovs eksempel med den savlende hund er en klassisk betinget adfærd. Klassisk betingning er passiv: Når jeg stimuleres på denne måde, så sker der dette…

Operant betingning optræder, når en bevidst adfærd fremkalder en bestemt konsekvens, så responsen er koblet til konsekvensen. Skinners eget forsøg omhandlede en rotte, der efterhånden lærte, at hvis den trykkede på en bestemt knap, så blev der udløst foder. Operant betingning er aktiv indlæring: Hvis jeg gør sådan, så sker der dette…

Stort set hele individets adfærd og udvikling kan forklares ved klassiske og operante betingninger, påstod Skinner. Menneskers adfærd styres af, hvilke konsekvenser adfærden får.

Hvis en type adfærd belønnes, så vil den forstærkes, det vil sige, det vil være mere sandsynligt, at den vil forekomme igen. Hvis adfærd derimod ignoreres, så vil den med tiden blive udslukket og dermed aflært og ikke forekomme mere. Hvis adfærd straffes, vil den ofte også aflæres, men her kan der også opstå uhensigtsmæssige reaktioner som usikkerhed eller passivitet.

Der er forskellige typer af forstærkning. Der er den tidsbestemte (kræver en fast belønning med klare tidsintervaller fx månedsløn), den mængdebestemte (akkordprincip, her skal der vises ønsket adfærd, før der belønnes) og den uregelmæssige forstærkning (mere tilfældig type, her ses stort engagement, princippet er den enarmede tyveknægt).
Vores sociale adfærd i dagligdagen er påvirket betydeligt af den klassiske og operante betingning. Individets personlighed består dermed grundlæggende af de konsekvenser, de har lært via klassisk og operant betingning, straf og belønning og ved at iagttage, hvordan andre mennesker gør.

Derfor er det i Skinners forståelse indlysende, at samfundet er indrettet, således at samfundets borgere formes og kontrolleres, og man derved kan undgå uhensigtsmæssig adfærd.

På de sociale medier er betingninger både klassiske, men særlig operante betingninger tydelige. Forstærkningselementer er meget dominerende. De fremgår gennem kommentarer, delinger og likes, som er blevet del af den normale adfærd på sociale medier. Det samme gælder ift. adfærd i ekko-kamre eller lukkede fora, hvor brugeres adfærd i høj grad forstærkes.

Erikson: Identitetsdannelse igennem livet: den psykosociale udviklingsmodel

Erik Erikson (1902-1994) var udviklingssociolog og psykoanalytiker. Udgangspunktet i hans forskning var, at identitetsdannelse er en proces, der sker igennem hele livet.

Han ser udviklingen som en proces i otte faser, som individet skal gennemløbe frem mod en identitetsdannelse. Hver fase rummer en udviklingskrise (en identitetskrise), som fungerer som en overgang og vendepunkt til næste fase.

Individet løser krisen på en positiv og udviklingsfremmende måde eller på en negativ og udviklingshæmmende måde.

Læs mere

Identitetsdannelsen er i Eriksons optik en proces gennem hele livet, der forener individet med det sociale. Erikson lægger dermed vægt på miljøets afgørende betydning for individets udvikling.

Erikson skelner mellem to dimensioner af identiteten. Den første er indersiden (jeg-identiteten), som handler om at være i overensstemmelse med sig selv og sin krop og føle, at man er den samme i dag, som man var i går på trods af de forandringer, der sker med én.

Den anden er ydersiden (den sociale identitet), som handler om at være i overensstemmelse med andre, at tilhøre eller identificere sig med forskellige grupper eller fællesskaber eller have forskellige roller, som man får sin sociale identitet igennem. Den sociale identitet er i modsætning til jeg-identiteten en mere bevidst form for identitet, som vi i højere grad er i stand til at reflektere over.

Identitet er således både noget individuelt og noget socialt. De to sider af identiteten kan ikke adskilles.

Ift. sociale medier kan individet opleve, at dens identitetsdannelse påvirkes af fællesskaber og roller. Desuden påvirkes den igennem hvad man vælger til, og hvilke refleksioner man har om ens identitetsdannelse. Også den kendsgerning, at man udvikler sin identitet igennem hele livet, er med til at understøtte pointen om forskellige brugere og aldersgrupper og deres adfærd på sociale medier.

Claus Hjorth, der er daglig leder af Medierådet, fortæller om rådets arbejde. Det tager udgangspunkt i FN's Børnekonvention og anlægger et synspunkt om at beskytte børn samtidig med at sikre børns rettigheder. Børn har behov for et liv, hvor voksne ikke blander sig, og det finder de bl.a. på de sociale medier og i film. Her hjælper Medierådet børn - og voksne - til at håndtere indholdet, uden at der udøves censur.